Vejers strand og klitplantage
©
41 km

Vejers strand og klitplantage

De hvide sandstrande, de smukke klitplantager og de imponerende hedelandskaber, der strækker sig så langt øjet rækker, gør Vejers Strand til et yndet feriested hele året rundt.

Sommerhusene ved Vejers Strand ligger helt ned til vandet og strækker sig til de yderste klitrækker. Bag klitterne ligger plantager, hede og søer som kan opleves til fods, på cykel eller på hesteryg. Selve Vejers by er en hyggelige by med restauranter og hverdagsbutikker. Du finedr også kunstgallerier, et gammeldags bolsjekogeri og et lysstøberi.

Vejers Strand er populær bland lystfiskere, der enten fisker direkte fra kysten eller tager til ferskvandssøen Grærup Fiskesø, der ligger få kilometer fra stranden.

Forsvarets øvelsesområde

Forsvaret råder over et areal på 6.000 hektar i Naturpark Vesterhavet. Der er adgang til store dele af det enestående naturområde, når Forsvaret ikke holder øvelse.

Der kan lyde nogle brag, når der skydes med skarpt og militærets køretøjer ses af og til i området, som her på Vejers strand. Men det giver normalt ikke gener, men bidrager positivt til oplevelser på egnen.

Strib Sø

I Strib Sø i Vejersplantage Nord er der frit fiskeri. Søen indeholder aborre, gedder og ål, og har en dybde på op til 10 meter. Der er faktisk to søer, en stor og en mindre sø. Der må fiskes i dem begge to. Der kræves kun det statslige lystfiskertegn for at fiske i søen og der må fiskes med to stænger.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk
1