Sikringsstilling Nord går tværs over Sønderjylland og er verdens bedst bevarede feltbefæstningslinje fra 1. verdenskrig. Forsvarslinjen blev bygget af den kejserlige tyske hær i 1916-18 og skulle hindre et eventuelt engelsk angreb på Tyskland fra nord ved landgang i Esbjerg. Linjen ligger i den del af Danmark (Nordslesvig/Sønderjylland), der blev afstået til Tyskland efter det danske nederlag i krigen i 1864 og derefter i 1920 kom tilbage til Danmark igen.
Linjen strakte sig fra østkysten ved Hoptrup til vestkysten på højde med Skærbæk. Den bestod af pigtrådsspærringer, en dobbeltlinje af delvist udgravede skyttegrave, artilleristillinger og dækningsrum, i alt omkring 800 bunkers.
Rester efter linjen er markeret i landskabet og kan besøges.
Mandskabsbunker til maskingeværbesætning med to indgange og skakt til periskop. Denne bunkertype var meget udbredt i sikringsstillingen.
Seks mand betjente maskingeværet. De kæmpede ikke fra selve bunkeren, men fra standpladser udenfor på hver side af bunkeren. I tilfælde af artilleribeskydning søgte besætningen sikkerhed i dækningsrummet, og først når det fjendtlige infanteri angreb, skulle de med deres maskingevær besætte en af standpladserne.
Bunkeren indgik i et fremspring omkring Kalby Plantage. Fremspringet var sikringsstillingens stærkest udbyggede punkt mod vest. Ud mod Vesterhavet var der kun ganske få bunkere, og de sidste 3 km var der ingen skyttegrav, men kun pigtråd.
Mandskabsbunker af halvdelingsstørrelse med to indgange og i loftet to skakter til periskoper. I væggene er bevaret en del kroge til ophængning af køjer. Der er små vægnicher til soldaternes ejendele. Bunkeren lå i tredje skyttegravslinje. Udvendig er der huller til træplanker, som soldaterne kunne stå på og i ly af bunkeren skyde hen over denne.
En halvdeling bestod af fire grupper på hver otte mand og en gruppefører, altså i alt 36 mand. Hver gruppe bemandede som regel et afsnit på 8-10 meter skyttegrav.
Bunkeren ligger 50 meter vest fra parkeringspladsen, hvor der står en høj træskulptur.
På kirkegården i Arrild findes seksten grave med militære straffefanger. Tre af dem fra en lejr ca. 200 m syd for kirken, de øvrige fra en lejr i Øberg 2,5 km mod sydvest.
Normalt blev de indsat i et af Tysklands mange fæstningsfængsler, men i 1916 blev det tilladt at bruge straffefanger som arbejdskraft uden for fæstningerne. Ved bygningen af hele sikringslinhjen blev der indsat 32 kompagnier á 250 mand til det mest slidsomme arbejde.
På kirkegården er der også en mindesten over faldne fra sognet i krigen 1914-18.
Bunker af halvdelingsstørrelse med to indgange og fire vinduesnicher med tremmer. Ved hver af de to døre er øskner, så de har kunnet spærres udefra. Kan være anvendt som depotrum, når stillingen ikke var bemandet.
Bunkeren har som den eneste i sikringsstillingen navn. Midt på den står “Elfriede” indridset i pudsen, og over hver dør årstallet “1917”. I bunkerens gulv er flere aftryk af sømbeslåede soldaterstøvler.
Bunkeren blev tildækket mellem 1921 og 1923 og først frilagt igen i 2010.
I bunkeren befandt sig en revolverkanon. Det er et kraftigt våben med op til 50 granater i minuttet og en rækkevidde på 2000 meter. Kanonen havde fem roterende løb. Bunkeren har bevaret den kraftige jernport, hvor kanonen kunne køre ind ad.
Mandskabsrummet med periskop ligger adskilt fra kanonen med en betonvæg og har egen indgang.
Batteriet i Gammelskov var det største af de 8 svære batterier på linjen. Stillingen var bestykket med 2 stk 24 cm skibskanoner og kunne skyde 16 km med 190 kg granater. Da batteriet lå 4 km bag forreste linje, kunne de dække et område på op til 12 km foran stillingen.
Ved hjælp af en skinnebane i den 250 m lange batterigrav kunne der hurtigt føres ammunition frem fra to dobbeltmagasiner på hver side af de to kanoner. Bag batterigraven lå en dækningsgrav med tre mandskabsrum.
Batteriet blev fuldstændigt sprængt i august 1923. Da det blev vurderet for farligt så tæt på den nye dansk-tyske grænse.
Ved Løgumkloster der under 1. verdenskrig var tysk område lå en krigsfangelejr. Der var fortrinsvis russiske, franskmænd og belgier krigsfanger i lejren.
Under en plettyfusepidemi i marts 1915 døde 71 fanger i lejren inden epidemien kom under kontrol. De er begravet på lejrens kirkegård. I en ensom grav uden for kirkegården ligger en russisk jøde, der pga. sin tro ikke kunne begraves sammen med de andre. Lejrens militærlæge døde også under epidemien, han blev begravet ved byens kirke.
Obelisken er rejst af fangerne i 1915, men smuldrede og blev i 1923 erstattet af en ny i samme stil.
Bunkeren rummede et maskingevær og en besætning på 7 mand. Der var to periskoper i bunkeren. I loftet kan ses indstøbte jernbaneskinner, som vidner om en solid konstruktion.
Maskingeværet kunne skyde 2700 meter mod nordøst. Bunkeren indgik i et større befæstningsanlæg omkring Toftlund og lå i anden linje. Plateauet omkring Toftlund (51 meter) var vigtig at forsvare, da der herfra var et godt udsyn især mod syd.
Ovenpå en af bunkerne i Toftlund, blev der i 1920 bygget en træpavillon til at nyde kaffen og den medbragte mad. Tivoli Toftlund blev den kaldt.
