Vestkysten 30. november 1918
Ansager - affæren
Et dumt blad.
Vi kan ikke se det forstandige for "Ribe Amtstidende" i, at bladet pludselig begynder at angribe VESTKYSTEN for vor stilling til den sørgelige affære i Ansager. Bladet burde - bl. a. af klogskabshensyn - undlade at alliere sig stærkere med politiet, end det allerede har. Vi har ikke nævnt "Ribe Amtstidende" i forbindelse med begivenheden. Hvorfor skulle vi dog det? Når bladet føler trang til at forsvare politiets skandaløse optræden, så får dets læsere det jo samtidig at vide. Og de kan jo så selv dømme og fordømme bladet.
Vestkysten har skrevet om denne sag, fordi det er vor pligt at tale befolkningens sag overfor en forsømmelig øvrighed. Og vi har jo også efterhånden fået drevet politiet i arbejde. "Ribe Amtstidende" skulle for en gangs skyld vove sig lidt udenfor sin stærkt begrænsede læsekreds - foreks. undersøge, hvordan stemningen er i Ansager sogn, i VESTKYSTENS læsekreds. Bladet ville da erfare at man der er særdeles vel tilfreds med det vi har skrevet om sagen, og det resultat, der er nået derigennem. Og vi tænker ikke der falder særlig smigrende ord til "Ribe Amtstidende", når befolkningen nu gennem VESTKYSTEN far oplysning om dette blads stilling. Hvis det alene havde stået til "R. A." så havde politiet såmænd endnu ikke opdaget, at der var noget mystisk på færde.
Vi kan ord for ord stå til regnskab for det vi har skrevet om den sørgelige begivenhed.
Vel er der til tider brugt stærke ord overfor politiet - men det har jo været nødvendigt. Ribe Amtst. Påstand om at vi skulle have noget ansvar for hvad der har stået i andre blade er falsk. Der blev til at begynde med udsendt et Ritzau-telegram, som rundt om fik en vel sensationel opsætning, men det stammer ikke herfra.
Den fortsatte undersøgelse.
Først ved 7-tiden fredag aften efter at have arbejdet torsdag aften og helefredagen med forhør og undersøgelser kunne herredsfoged Müller og landbetjenten vende tilbage til Varde. Statsbetjenten fra Esbjerg, er derimod forbleven i Ansager, hvor han i dag, lørdag, fortsætter undersøgelserne. Statsbetjenten har taget en energisk og i dag, lørdag, fortsætter undersøgelserne. Statsbetjenten har taget en energisk og indgående undersøgelse op helt fra grunden af, men arbejdet hermed er jo vanskeliggjort ved det første forkvaklede politiarbejde i affæren. Folkestemningen i Ansager er ikke til gunst for den landbetjent der havde med sagen at gøre fra først af, og det er en hård dom, folk udtaler over det første undersøgelsesarbejde. Som sagen og det er en hård dom, folk udtaler over det første undersøgelsesarbejde. Som sagen nu er taget op efter at herredsfoged Minier er bleven bekendt med affærens virkelige alvorlige sammenhæng har vi ikke længere grund til at anke, men selvfølgelig undskylder det nu optagne energiske arbejder ikke de første store forsømmelser.
Mistænkelige enkeltheder.
Under forhørene er der fremkommen forskellige mindre enkeltheder, som dog måske kan hjælpe politiet til et klarere helhedsbillede af situationen. Det er således blevet konstateret, at den afdødes kasket, der efter vidners bestemte udsagn var hel og ubeskadiget om eftermiddagen, fandtes henkastet udenfor barakken med itureven og løsreven skygge, noget den næppe ville få ved at falde til jorden. Kasketten blev funden bedækket med rimfrost, så den har ligget ude en del af natten. Der er et punkt, der volder politiet en del forundring og som man har vanskeligt ved at få parret sammen med det øvrige, nemlig at overfrakken, som den afdøde havde haft på, da han kørte hjem med kusken fra arbejde, fandtes ophængt i barakken, medens hans arbejdstaske lå henkastet uden for ved blodpølen. Det kunne tyde på, at han først er gået ind, har afført sig frakken og derefter taget tasken for at gå til byen og handle.
I tasken fandtes en lille krukke med en spiseske i. Krukken plejede han at købe kunsthonning i. Yderligere er det oplyst, at han fandtes med kun en træsko på, og den var endda anbragt på den forkerte fod. På døren til barakken har statsbetjenten også funden blodpletter, der anses at være aftryk af blodige fingre. Hvis disse aftryk er P. Knudsens tyder det på, at han selv har kunnet hjælpe sig ind. Om en mand med brud på hjerneskallen imidlertid kan gå ind, må lægerne jo vide. Politiet anser det dog ikke for umuligt, at han på en eller anden måde kan være "hjulpen" ind i barakken.
Som vi omtalte i går har politiet sin opmærksomhed henvendt på forskellige personer. En af disse kunne imidlertid straks godtgøre, at han opholdt sig andet steds natten mellem lørdag og søndag. Statsbetjenten stod ellers for at skulle rejse til Fyn, hvor han skal have sit fremtidige virkefelt med bopæl i Nyborg, men nu bliver der ikke noget af denne afrejse foreløbig, da han først skal have denne sag bragt til ende og om muligt gerningsmanden fundet.
