Vestkysten 25. november 1918
Ansager, søndag.
I dag til formiddag, da landpost N. Frandsen gik sin sædvanlige søndagsrute i Ansager, skulle han også aflevere et brev til en ældre mand. Peder Knudsen, som i flere år har arbejdet for ingeniørfirmaet Hoffmann* og i længere tid har boet i en træbarak på stationspladsen i Ansager.
Uden for denne barak fandt postbudet en større blodpøl, og da han derefter åbnede døren ind til barakken, mødte der ham et højst uhyggeligt syn, idet husets beboer lå blødende og døende på gulvet med hovedet op mod en vandspand.
Blodet flød både ud af næse og mund på ham, og panden og ansigtspartiet omkring øjnene var stærkt ophovnet og blåt som efter et slag ved fald eller på anden måde.N. Frandsen fik hurtigt nogle af de nærmest boende tilkaldt, og de afvaskede nu blodet og fik ham lagt op i sengen, idet de syntes at spore livstegn hos ham. Læge Mygind, der ligeledes hurtigt blev tilkaldt, kunne dog kun konstatere, at døden var indtrådt.
Står man overfor et ulykkestilfælde eller en ugerning.
Om den afdøde vidste man, at han altid havde en del penge, da han tjente godt og levede yderst tarveligt. Lørdag aften havde han fået udbetalt 86 kr. af entreprenør Hoffmann, og man antog, at han yderligere måtte være i besiddelse af flere rede penge.
For at få rede på, om han havde disse, blev der sendt bud efter sognefoged Karl Nielsen, som også kom til stede og undersøgte liget, men han fandt ikke pengene på ham. Derimod fandt man blandt hans husgeråd en bankbog lydende på 500 kr.
Udelukket er det vel ikke, at pengene kan findes blandt de mange sager i barakken, men ved sognefogedens første undersøgelse lykkedes det altså ikke.
I betragtning af dette er det jo ikke underligt, at man nærer nogen frygt for at stå overfor en ugerning. Det mystiske dødsfald er straks af sognefogeden meldt til herredskontoret, hvorfra man har givet ordre til at stænge for barakken og afvente nærmere.
Antagelig vil øvrigheden først komme til stede mandag og foretage det legale ligsyn.
Den afdøde er en mand mellem 60 og 70 år. Han er vistnok gift, men har ikke i længere tid været sammen med sin kone, som menes at bo i Esbjerg.
På gerningsstedet.
Ansager, mandag.
Vi har i dag haft lejlighed til at se den afdøde og den "bolig" om den kan kaldes således, hvori han har levet. Det var et frygteligt syn, og man må harmes over, at det tillades mennesker at bo i et sådant hul, hvor nogle fjæle danner seng, og hvor der kun er plads til et lille fyrsted og en kasse, der bruges både til stol og til brændekasse, og hvor der hersker en urenlighed, som synes umulig for et menneske at leve i.
Alt tyder på, at ulykken eller ugerningen er foregået lørdag aften. Ved siden af blodpølen udenfor lå hans arbejdstaske, så man tænker sig, at han er kommet fra arbejdet om aftenen og at det da er sket.
Da man fandt liget var blodet i ansigtet helt frossen til, og den nederste del af legemet var helt koldt og stift, så han har antagelig ligget der hele natten i den frygtelige tilstand. Han lå med hovedet udad mod døren og den var skudt til, ikke lukket. Han plejede altid at gå med sine penge på sig i en lille sort tegnebog, og det var almindelig bekendt, at han altid havde en del penge, noget han ikke lagde skjul på.
Politibetjent Andersen, Ølgod er i dag kommet til stede og har afhørt forskellige, der først kom til stede, men der er endnu ikke fremkommen yderligere i sagen, end foran angivet.
Man har hele formiddagen ventet herredsfogeden og kredslægen fra Varde skulle komme til Ansager og foretage det legale ligsyn. Men endnu ved middagstid er de ikke kommet.
Den afdøde har i ca 25 år været fast arbejder hos ingeniør Hoffmann.
*) Hoffmann & Sønner byggede Varde-Grindsted Jernbane, der blev indviet året efter den 12. april 1919
