Default image
Karsten Madsen ©
49 km

Gram Slot

Sanne og Svend Brodersen købte Gram Slot i 2007, efter det havde stået tomt i 25 år. Siden da har de skabt en alsidig virksomhed, der omfatter events som koncerter, fester, kurser og konferencer samt et stort økologisk landbrug.

Gram Slot er et af Sønderjyllands prægtigste bygningsmonumenter og et fornemt udtryk for dansk slotsarkitektur. Slottet er opført gennem tre århundreder med start omkring år 1500. De tre fløje, der omkranser slotsgården, udgør med den varme rødbrune farve, de røde tage og hvide gesimser et meget dansk hus.

Avlsgården, der hører til slottet er nænsomt restaureret og omdannet til koncertsal, hotelværelser, gårdbutik, festlokaler, restaurant og dertilhørende køkken.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk