Gyldensteen Strand er Fyns største naturgenopretning. Det tidligere inddæmmede område på 616 ha blev brugt som landbrugsjord. Aage V. Jensen Naturfond købte området i 2011 og fjernede i 2014 digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø og genskabte en lavvandet kystlagune og en ferskvandssø. Der er etableret 13 øer til fuglelivet.
Nyd en fantastisk udsigt og gå tur i området på de mange stier. Madkurv kan nydes Naturrummet, hvor der er rigeligt med borde og bænke.
Dyr
Der er en stor bestand af dådyr på Gyldensteen Strand, der for det meste gemmer sig i Langø Plantage.
Fugle
Gyldensteen Strand er på få år blevet et af Fyns bedste fugleområder. De nye vådområder tiltrækker mange ynglende gæs, ænder, vadefugle, måger og terner. Store flokke af vandfugle opholder sig her hele året.
Frivillige står klar i laden hver søndag kl. 13.00-15.00 fra midt maj til sidst i august for at fortælle om området og det store naturprojekt.
I Tærskeladen er Holger Garnaks imponerende stensamling med sten fra Æbelø udstillet. Æbelø ligger lige nord for Gyldensteen Strand.
Fra toppen af Pumpehuset er der en imponerende udsigt over den genskabte saltvandslagune og vandområdet nord for Fyn med Æbleø.
Her er der god plads til at nyde madpakken i læ, hvis vejret ikke indbyder til at benytte borde og bænke udenfor. Der er også en fin udstilling om genindvindingsprojektet samt dyrelivet. Det er også her, der er adgang til toiletter.