Nørholm Gods
Karsten Madsen ©
10 km

Nørholm Gods

Nørholm Gods er helt unikt for egnen, med en historie der går tilbage til Dronning Margrethe den I’s tid. Hovedbygning er opført i 1776-80 af Andreas Charles Teilmann.

Nørholm Gods er i dag en moderne virksomhed med udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller. 820 hektar jord, skov og hede hører under godset.

“Tag immer noget for til eftermandens nytte og lev som den der skal herfra i morgen flytte” - Står der på en inskription over hovedbygningens hoveddør af Andreas Charles Teilmann. Det forpligter nutidige og fremtidige ejere!

Midt i 1950'erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned. Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.

Der er markeret flere vandrestier i skoven og langs med det gamle Varde å-løb.

Manestenen i Nørholm skov

Manestenen står i Nørholm skov tæt ved "Nørholmstien". Stenen er antagelig rejst omkring 1830, hvor en præst der blev tilkaldt udefra foretog nedmaningen. Den lokale pator Daugaard i Thorstrup mente ikke han selv magtede opgaven. Manestenen blev rejst for at mane den tidligere ejer af Nørholm i jorden, da man mente at han gik igen.

Nørholm Vandmølle

Nørholm Vandmølle ligger vest for godset smukt ned til Varde Å og drives af Nørholm Gods med praktisk støtte af Nørholm Vandmøllelaug, der er stiftet i 2008.

Møllen har altid været tilknyttet herregården, som i middelalderen var et befæstet borganlæg. Sammen med borgen nævnes møllen første gang i 1406.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk