Projektet går ud på at skabe niveaufri adgang til kirken således at de to trappetrin ind til kirken fjernes. Der etableres et lille "torv" foran kirken.
Delprojekter:
Se også ideerne til "torvet" i: Udviklingsplan for Ansager Kirkegård 2018
Stiforløbet er noget rodet foran indgangen til kirken. I forbindelse med niveaufri adgang som eliminerer de to trappetrin, etableres et torv foran døren hvorfra stierne kan udgå.
Stierne af betonfliser er ujævne og slidte og tænkes erstattet af granit og/eller stigrus.
Trappeen ud mod Østergade trænger til en renovering. Den er slidt og ujævn og svær at gå på.
Tanken er at bruge kantsten af granit til trinkanterne og fylde ud med fladt granik op til den lille låge og bevare pigstenene op til den store låge.
Søjlerne trænger også til at blive set efter. De er muret med hjemmebrændte sten fra Nørholm Gods, som ejede kirken helt op til 1916.
Mod nord og vest er der en mur/dige af kampesten med mørtel imellem. Mørtlen holder ikke mere og flere sten falder ud. Den trænger til at blive fuget om eller helt omlagt.
Mod øst er der et lavere dige med kampesten ud mod vejen og en græsskråning ind mod kirkegården. Af og til falder der sten ud af diget især hvor birketræsrødderne skubber til stenene i diget.
Stierne på Bredsten kirkegård er med grov ral. I forbindelse med niveaufri adgang, ville man gøre stierne rollator- og kørestolvenlige og valgte en løsning med stigrus på de centrale stier.
Graver Henrik Kristensen fortæller at de er godt tilfreds med løsningen og fortryder ikke at valget faldt på stigrus frem for fliser. Det er en yderst handicapvenlig løsning i næsten al slags vejr.
I år påtænker de at omlægge endnu en forbindelsessti til stigrus for at forbedre adgangen til en større del af kirkegården for handicappede.
Bemærk små LED lamper, som oplyser kirken om aftenen.
Stierne plejes med ukrudtsbrænder efter behov (typisk hver 2-3 uge) og ved at slæbe et net langs stierne hver uge. Der er overraskende meget plejebehov. Ukrudt får bedre fat end på de andre grusstier og kommer let igen især i kanterne hvor stigruset ikke er så fast.
En udfordring er, at stigruset ofte er komprimeret så slæbenettet ikke rigtig kan få fat og jævne stien. Løsner de gruset så slæbenettet virker, varer det længe inden gruset er fast igen.
Det er vigtigt med en afgrænsende metalkant ind mod andre belægninger og græs. Det fungerer fint.
Efter kraftig regn har de været nødt til at omlægge nogle af stierne, da sandet blev skyllet væk hvor stierne skråner. I perioder med skiftende frost og tø kan stierne blive pløret og ikke til at gå på. Til gengæld bliver de aldrig glatte og skal saltes.
Vivi 18.01.21 - Nu regnede det jo i dag, og stiggruset i Bredsten præsenterede sig ikke godt, dels med et grønt skær af alger og dels med regnvandsrender i siderne og gruset var skyllet væk øverst på stien.
På Jelling Kirkegård ses gamle slidte bordursten i forskellige formater.
Bordurstenene blev brugt som belægning på gangene i 1980-erne og stammer fra et gods på Fyn. De to stier mod henholdsvis syd og vest er omlagt i 2019 for at mindske ujævnheder.
Graver Frode Christensen siger om vedligehold af gangene, at de bliver fejet med kost på fejemaskinen en gang om ugen og ukrudtet brændt væk hver anden-tredje uge om sommeren. Det er nemt at holde, og ser godt ud længe efter der er fejet modsat grusgangene som hurtigt mister det nyrevne udtryk. Han ville ikke ønske sig anden belægning: "Det ser så fint ud, når gangene lige er fejet".
I år bliver indgang til kirken pænere, ved at stålristen erstattes af en granitflise.
Bordurstenene på østgangen trænger efterhånden til at blive lagt om. Stenene ligger, som de blev lagt i 1980-erne. De gamle sten er af uens højde og kræver individuel tilpasning, når de lægges for at få en jævn overflade.
Pigsten fylder huller ud, hvor stenene ikke er lange nok. Det volder ikke problemer ved ukrudtsbekæmpelse.
Grusstierne kræver mindst lige så stor en indsats at holde ukrudtsfri, og ukrudtet er mere iøjnefaldende i gruset end mellem granitstenene.
På Grene kirkegård er der er en belægning på hovedstierne med samme grus som på resten af kirkegården, som gør et godt og ensartet indtryk, og man kan stort set ikke se forskel på de almindelige grusstier og så denne belægning, som er dejlig fast at gå på.
Vi talte med graveren. Han oplyser at belægningen er lavet af DOB, Dansk overfladebehandling I/S, og består af:Han er meget glad for denne løsning.
Der er vedligehold ved udbedring af skader, jeg fik ikke fat i hvor tit det så var, men der er intet dagligt vedligehold for alger, ukrudt og regnskylsskader, hvilket jo sparer ukrudtsbrænder hver 2-3 uge og ugentligt ”slæben".
Belægningen kan blot fejes og det er så også muligt af feje sne, som ellers ikke kan lade sig gøre på grus.
Prisen kendte han ikke til, men han mente at det vist var dyrt.
Vivi Hansen
