Hytten ligger i en lysning i den gamle egeskov på skrænterne ned mod Skonager Lilleå. Stedet er udpeget som en lokal perle i Varde Kommune.
I hytten er der faste borde/bænke til en børnegruppe på 10. Midt i hytten er der desuden et murstensbord. Udenfor hytten er der to sæt borde/bænke.
Den lille skov, Agervig Lund, hvor hytten ligger, er på knap tre hektar og fungerer som et lokalt fristed for Næsbjerg og omegn. Træerne er plantet af Hans Agervig Hansen tilbage i 1883.