Efter 2 års Coronapause blev den 13. Åben Hede afholdt den 26. juni 2022 i klitterne på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.
De mange udstillinger og ikke mindst opvisningen med skarpskydning, hvor publikum er helt tæt på, trak godt 35.000 gæster til Kallesmærsk Hede denne sommersøndag.
Opvisningen lagde ud med to F16 fly som fløj lavt over publikum, så det virkelig kunne høres. Derefter skød de forskellige køretøjer med deres geværer og kanoner.
Det kraftigste skyts kom fra Caesar som er Hærens nyeste haubits med kaliber 155mm kanon og 8-hjulstræk.