Outrup Kirke
Karsten Madsen ©
26 km

Outrup Kirke

Kirkens kor og skib er romanske, apsiden og tårnet fra senmiddelalderen (ombygget i 1795). Våbenhuset er fra 1870. Apsidens ’kongestolpe’ smykkes af et meget karakteristisk hjelmklædt hoved, der ligesom taget er udført i bly.

Kirkens apsis er ifølge et sagn opført som bod for en brøde. I det senmiddelalderlige alterbord er en helgengrav med et lille relikvieskrin indeholdende en benstump.

Outrup kirke har siden reformationstiden fungeret som anneks til Lunde kirke, og inventaret minder i høj grad om Lunde kirkes. Således er altertavlen fra starten af 1600-tallet sandsynligvis udført på samme værksted som Lunde kirkes.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk