Sikringsstellung Nord runs across Southern Jutland and is the world’s best-preserved field fortification line from the First World War. The defensive line was built by the Imperial German Army in 1916-18 and was intended to prevent a possible English attack on Germany from the north following a landing in Esbjerg. The line is located in the part of Denmark (North Schleswig/Southern Jutland) that was ceded to Germany after the Danish defeat in the war of 1864 and then returned to Denmark again in 1920.
The line stretched from the east coast at Hoptrup to the west coast level with Skærbæk. It consisted of barbed-wire obstacles, a double line of partially excavated trenches, artillery positions and shelters, around 800 bunkers in total.
Remains of the line are marked in the landscape and can be visited.
Personnel bunker of half-platoon size with two entrances and two shafts in the ceiling for periscopes. A number of hooks for hanging bunks have been preserved in the walls. There are small wall niches for the soldiers' belongings. The bunker was located in the third trench line. On the outside, there are holes for wooden planks on which the soldiers could stand and, sheltered by the bunker, fire over it.
A half-platoon consisted of four groups of eight men each and a squad leader, making a total of 36 men. Each group usually manned a section of 8–10 metres of trench.
The bunker is located 50 metres west of the car park, where there is a tall wooden sculpture.
In the cemetery in Arrild there are sixteen graves of military convicts. Three of them from a camp approx. 200 m south of the church, the others from a camp in Øberg 2.5 km to the southwest.
Normally they were imprisoned in one of Germany’s many fortress prisons, but in 1916 it was permitted to use convicts as labor outside the fortresses. During the construction of the entire security line, 32 companies of 250 men each were deployed for the most arduous work.
In the cemetery there is also a memorial stone for those from the parish who fell in the war of 1914-18.
Bunker af halvdelingsstørrelse med to indgange og fire vinduesnicher med tremmer. Ved hver af de to døre er øskner, så de har kunnet spærres udefra. Kan være anvendt som depotrum, når stillingen ikke var bemandet.
Bunkeren har som den eneste i sikringsstillingen navn. Midt på den står “Elfriede” indridset i pudsen, og over hver dør årstallet “1917”. I bunkerens gulv er flere aftryk af sømbeslåede soldaterstøvler.
Bunkeren blev tildækket mellem 1921 og 1923 og først frilagt igen i 2010.
I bunkeren befandt sig en revolverkanon. Det er et kraftigt våben med op til 50 granater i minuttet og en rækkevidde på 2000 meter. Kanonen havde fem roterende løb. Bunkeren har bevaret den kraftige jernport, hvor kanonen kunne køre ind ad.
Mandskabsrummet med periskop ligger adskilt fra kanonen med en betonvæg og har egen indgang.
Batteriet i Gammelskov var det største af de 8 svære batterier på linjen. Stillingen var bestykket med 2 stk 24 cm skibskanoner og kunne skyde 16 km med 190 kg granater. Da batteriet lå 4 km bag forreste linje, kunne de dække et område på op til 12 km foran stillingen.
Ved hjælp af en skinnebane i den 250 m lange batterigrav kunne der hurtigt føres ammunition frem fra to dobbeltmagasiner på hver side af de to kanoner. Bag batterigraven lå en dækningsgrav med tre mandskabsrum.
Batteriet blev fuldstændigt sprængt i august 1923. Da det blev vurderet for farligt så tæt på den nye dansk-tyske grænse.
Ved Løgumkloster der under 1. verdenskrig var tysk område lå en krigsfangelejr. Der var fortrinsvis russiske, franskmænd og belgier krigsfanger i lejren.
Under en plettyfusepidemi i marts 1915 døde 71 fanger i lejren inden epidemien kom under kontrol. De er begravet på lejrens kirkegård. I en ensom grav uden for kirkegården ligger en russisk jøde, der pga. sin tro ikke kunne begraves sammen med de andre. Lejrens militærlæge døde også under epidemien, han blev begravet ved byens kirke.
Obelisken er rejst af fangerne i 1915, men smuldrede og blev i 1923 erstattet af en ny i samme stil.
Bunkeren rummede et maskingevær og en besætning på 7 mand. Der var to periskoper i bunkeren. I loftet kan ses indstøbte jernbaneskinner, som vidner om en solid konstruktion.
Maskingeværet kunne skyde 2700 meter mod nordøst. Bunkeren indgik i et større befæstningsanlæg omkring Toftlund og lå i anden linje. Plateauet omkring Toftlund (51 meter) var vigtig at forsvare, da der herfra var et godt udsyn især mod syd.
Ovenpå en af bunkerne i Toftlund, blev der i 1920 bygget en træpavillon til at nyde kaffen og den medbragte mad. Tivoli Toftlund blev den kaldt.
Crew bunker for a machine-gun crew with two entrances and a shaft for a periscope. This type of bunker was very common in the defensive position.
Six men operated the machine gun. They did not fight from the bunker itself, but from positions outside on each side of the bunker. In the event of artillery fire, the crew sought safety in the shelter room, and only when the enemy infantry attacked were they to occupy one of the positions with their machine gun.
The bunker was part of a salient around Kalby Plantage. The salient was the defensive position’s most heavily fortified point to the west. Towards the North Sea, there were only very few bunkers, and for the last 3 km there was no trench, only barbed wire.
