Rejsby Sluse ligger dér, hvor Rejsby Å ledes ud i Vadehavet.
Rejsby Sluse ligger dér, hvor Rejsby Å ledes ud i Vadehavet. Det er et sted med få virkemidler: vandet, diget, vinden og de flade vidder. Fra slusen får man en klar fornemmelse af, hvordan marsken bag diget og tidevandslandet foran det hænger sammen.
Fra slusen kan man køre langs Rejsby Dige. Mod nord åbner landskabet sig med Vadehavets særprægede natur, og ved Råhede Vade ligger en bevokset marskø omgivet af render og priler. Det er netop de små vandløb og tidevandsflader, der gør området så foranderligt; landskabet flytter sig med ebbe, flod, bølger og aflejret materiale.
Slusen er også en del af fortællingen om menneskets forsøg på at holde havet ude og lede vandet væk fra baglandet. Her er dige, sluse og afvanding ikke abstrakte ord, men synlige dele af landskabet. Ved Rejsby Sluse står en mindesten for de 19 digearbejdere, der omkom under stormfloden i 1923. Den giver det åbne sted en mørkere tyngde, midt i udsigten over et landskab, der stadig styres af vand.
Rejsby Sluse ligger dér, hvor Rejsby Å ledes ud i Vadehavet.
Fra slusen får man en klar fornemmelse af, hvordan marsken bag diget og tidevandslandet foran det hænger sammen.
Fra slusen kan man køre langs Rejsby Dige.
Mod nord åbner landskabet sig med Vadehavets særprægede natur, og ved Råhede Vade ligger en bevokset marskø omgivet af render og priler.
Det er netop de små vandløb og tidevandsflader, der gør området så foranderligt; landskabet flytter sig med ebbe, flod, bølger og aflejret materiale.
Slusen er også en del af fortællingen om menneskets forsøg på at holde havet ude og lede vandet væk fra baglandet.
Ved Rejsby Sluse står en mindesten for de 19 digearbejdere, der omkom under stormfloden i 1923.
Mindestenen ved Rejsby Sluse peger på den mørke side af digelandskabet. Den 30. august 1923 ramte en stormflod Rejsbymarsken, mens det nye havdige var under opførelse. Vandet fangede arbejderne, og 19 digearbejdere druknede.
Stenen blev afsløret i 1925 og står som et nøgternt minde om ulykken. Diget blev opført 1923-1925 og fik senere navnet Christian X’s Dige; bag den åbne marsk ligger også historien om arbejde, risiko og manglende varsel.
Mindestenen ved Rejsby Sluse peger på den mørke side af digelandskabet. Den 30. august 1923 ramte en stormflod Rejsbymarsken, mens det nye havdige var under opførelse. Vandet fangede arbejderne, og 19 digearbejdere druknede.
Stenen blev afsløret i 1925 og står som et nøgternt minde om ulykken.
Diget blev opført 1923-1925 og fik senere navnet Christian X’s Dige; bag den åbne marsk ligger også historien om arbejde, risiko og manglende varsel.
Ved Rejsby Sluse ligger tre shelters og en bålplads fra 2020. Overnatning er gratis og kræver ikke booking, så pladsen fungerer efter det enkle friluftsprincip: først til mølle.
En lokal turberetning beskriver stedet som privat passet med bålplads, brændeskur og et lille toilet. Fra diget kan forskellen mellem ebbe og flod mærkes tydeligt, og bålet hører hjemme på dage uden kraftig vind eller tørke.
En lokal turberetning beskriver stedet som privat passet med bålplads, brændeskur og et lille toilet.
Fra diget kan forskellen mellem ebbe og flod mærkes tydeligt, og bålet hører hjemme på dage uden kraftig vind eller tørke.
