Hjarnø ligger tæt på fastlandet, men færgeturen fra Snaptun giver alligevel den lille forskydning, der gør en udflugt til noget andet end endnu en køretur.
Hjarnø ligger tæt på fastlandet, men færgeturen fra Snaptun giver alligevel den lille forskydning, der gør en udflugt til noget andet end endnu en køretur. Overfarten tager omkring fem minutter, og øen kan opleves til fods eller på cykel, hvis man vil holde tempoet nede og lade fjordlandskabet fylde.
Øen er lav og åben, med kysten tæt på næsten hele tiden. På nordsiden ligger et naturområde med strandsøer, og mod syd findes en lagune; begge steder er fuglelivet en del af oplevelsen. Horsens Fjord-området er samtidig udpeget for sin kystnatur, vådområder og lavvandede marine områder, så her er naturen ikke bare kulisse, men selve rammen om øen.
Hjarnø har også kulturhistoriske stop, der er usædvanligt kompakte: den lille hvidkalkede Hjarnø Kirke tæt ved færgelejet og Kalvestenene på øens sydøstlige del, hvor skibsformede stensætninger knytter stedet til vikingetidens gravskik. Rundt på øen findes også enkle opholdssteder med borde og bænke, og midt på øen giver madpakkehuset læ, hvis vejret ikke spiller med. Det er en ø, hvor afstandene er små, men hvor fjorden, fuglene og stenene trækker tiden langt ud.
Hjarnø ligger tæt på fastlandet, men færgeturen fra Snaptun giver alligevel den lille forskydning, der gør en udflugt til noget andet end endnu en køretur.
Overfarten tager omkring fem minutter, og øen kan opleves til fods eller på cykel, hvis man vil holde tempoet nede og lade fjordlandskabet fylde.
Øen er lav og åben, med kysten tæt på næsten hele tiden.
På nordsiden ligger et naturområde med strandsøer, og mod syd findes en lagune; begge steder er fuglelivet en del af oplevelsen.
Horsens Fjord-området er samtidig udpeget for sin kystnatur, vådområder og lavvandede marine områder, så her er naturen ikke bare kulisse, men selve rammen om øen.
Hjarnø har også kulturhistoriske stop, der er usædvanligt kompakte: den lille hvidkalkede Hjarnø Kirke tæt ved færgelejet og Kalvestenene på øens sydøstlige del, hvor skibsformede stensætninger knytter stedet til vikingetidens gravskik.
Kalvestenene ligger på Hjarnøs sydkyst som ti skibsformede gravmonumenter fra sen jernalder eller vikingetid. Stedet har sandsynligvis rummet flere end 20 skibssætninger, men kun en del er bevaret og restaureret.
Sagnet knytter gravfeltet til Kong Hjarne, men historien er ikke helt så lige som stenrækkerne. Kysten har også taget sin del: luftfotos har vist rester af skibssætninger på lavt vand.
Kalvestenene ligger på Hjarnøs sydkyst som ti skibsformede gravmonumenter fra sen jernalder eller vikingetid.
Stedet har sandsynligvis rummet flere end 20 skibssætninger, men kun en del er bevaret og restaureret.
Sagnet knytter gravfeltet til Kong Hjarne, men historien er ikke helt så lige som stenrækkerne.
Kysten har også taget sin del: luftfotos har vist rester af skibssætninger på lavt vand.
Hjarnø Kirke er en meget lille, hvidkalket økirke i Horsens Fjord; Lex beskriver den som Danmarks mindste middelalderkirke, 15,45 meter lang. Alderen er ikke helt enkel: fund af middelaldermønter peger mod slutningen af 1200-tallet, mens munkesten i dørkarmen kan pege mod 1300-tallet.
Kirken har aldrig haft egentligt tårn, men en lille tagrytter i vestenden. Indenfor hænger det mest skæve blikfang: et kirkeskib formet som et vikingeskib.
Hjarnø Kirke er en meget lille, hvidkalket økirke i Horsens Fjord; Lex beskriver den som Danmarks mindste middelalderkirke, 15,45 meter lang.
Alderen er ikke helt enkel: fund af middelaldermønter peger mod slutningen af 1200-tallet, mens munkesten i dørkarmen kan pege mod 1300-tallet.
Kirken har aldrig haft egentligt tårn, men en lille tagrytter i vestenden.
Indenfor hænger det mest skæve blikfang: et kirkeskib formet som et vikingeskib.
Hjarnø Vinlaug begyndte i 2003, da 10 hjarnøboere satte gang i et lokalt vinprojekt på en sydvendt skråning. Det lyder idyllisk, men arbejdet var håndfast: harehegn, stolper, plantning, rensning – og senere en logbog for hver enkelt vinstok.
I 2004 stod der 510 vinstokke i marken, blandt andet Rondo, Orion, Regent og Madeleine Angevine. Lauget mødtes stort set hver søndag fra beskæring i februar til høst i september eller oktober.
Hjarnø Vinlaug begyndte i 2003, da 10 hjarnøboere satte gang i et lokalt vinprojekt på en sydvendt skråning.
Det lyder idyllisk, men arbejdet var håndfast: harehegn, stolper, plantning, rensning – og senere en logbog for hver enkelt vinstok.
I 2004 stod der 510 vinstokke i marken, blandt andet Rondo, Orion, Regent og Madeleine Angevine.
Lauget mødtes stort set hver søndag fra beskæring i februar til høst i september eller oktober.
