Grene Kirke ligner ved første blik en teglstenskirke fra den store hedetid vest for Billund.
Grene Kirke ligner ved første blik en teglstenskirke fra den store hedetid vest for Billund. Men inde i kirkerummet følger ældre lag med: en romansk døbefont fra den gamle kirke og en prædikestol med udskæringer af blomster, englehoveder og bladværk. Det gør kirken til mere end en afløser; den bærer faktisk dele af forgængeren videre.
Kirkerummet er hvidtet og enkelt med gråligt bjælkeloft. I korbuen sidder en kalkmalet dekoration fra opførelsestiden med evangelistsymboler og Jesusmonogram. Udefra er rundbuerne tydelige i både vinduer og portal, og tårnet fungerer i dag som indgangsparti.
Kirkegården fortæller sin egen lokale geografi. Da den blev anlagt, blev gravsteder fordelt efter gårdenes beliggenhed, så familier fra bestemte områder kom til at ligge i bestemte dele af kirkegården. Det er et nøgternt, men ret præcist kort over et sogn, før Billund for alvor voksede.
Den gamle Grene Kirke lå omkring 2 km mod sydvest ved Grene Å. På den gamle kirkegård er omridset af kirken markeret, og stedet sætter den nuværende kirke i perspektiv: herfra blev både inventar, klokke og dele af sognets hukommelse flyttet mod den nye kirke.
Grene Kirke ligner ved første blik en teglstenskirke fra den store hedetid vest for Billund.
Men inde i kirkerummet følger ældre lag med: en romansk døbefont fra den gamle kirke og en prædikestol med udskæringer af blomster, englehoveder og bladværk.
Kirkerummet er hvidtet og enkelt med gråligt bjælkeloft. I korbuen sidder en kalkmalet dekoration fra opførelsestiden med evangelistsymboler og Jesusmonogram.
Udefra er rundbuerne tydelige i både vinduer og portal, og tårnet fungerer i dag som indgangsparti.
Kirkegården fortæller sin egen lokale geografi. Da den blev anlagt, blev gravsteder fordelt efter gårdenes beliggenhed, så familier fra bestemte områder kom til at ligge i bestemte dele af kirkegården.
Den gamle Grene Kirke lå omkring 2 km mod sydvest ved Grene Å. På den gamle kirkegård er omridset af kirken markeret, og stedet sætter den nuværende kirke i perspektiv.
På østgavlen sidder to sandstensgravsten fra slutningen af 1600-tallet. De mindes herredsfoged Niels Clemmensen og Sophie Christensdatter og stammer fra den gamle Grene Kirke, hvor de lå i gulvet foran koret.
Stenene har flyttet plads flere gange: fra gulvet i den gamle kirke til våbenhuset i den nye og siden ud på gavlen, da våbenhuset blev afløst af tårnet i 1991. De tomme felter i indskrifterne fortæller, at døds- og alderstal aldrig blev føjet til.
På østgavlen sidder to sandstensgravsten fra slutningen af 1600-tallet.
De mindes herredsfoged Niels Clemmensen og Sophie Christensdatter og stammer fra den gamle Grene Kirke, hvor de lå i gulvet foran koret.
Stenene har flyttet plads flere gange: fra gulvet i den gamle kirke til våbenhuset i den nye og siden ud på gavlen, da våbenhuset blev afløst af tårnet i 1991.
De tomme felter i indskrifterne fortæller, at døds- og alderstal aldrig blev føjet til.
Grene Kirke fik i 1891 ikke et egentligt tårn, men en tagrytter over vestgavlen. Her hang klokken fra den gamle Grene Kirke, og spiret skilte sig ud med kobbertag, mens resten af kirken havde skifer.
Da kirken blev restaureret i 1991, blev tagrytteren afløst af et rigtigt tårn. Det gamle spir står nu på kirkegården mellem den almindelige kirkegård og naturkirkegården – som en løsrevet stump af kirkens første silhuet.
Grene Kirke fik i 1891 ikke et egentligt tårn, men en tagrytter over vestgavlen.
Her hang klokken fra den gamle Grene Kirke, og spiret skilte sig ud med kobbertag, mens resten af kirken havde skifer.
Da kirken blev restaureret i 1991, blev tagrytteren afløst af et rigtigt tårn.
Det gamle spir står nu på kirkegården mellem den almindelige kirkegård og naturkirkegården – som en løsrevet stump af kirkens første silhuet.
