Urup Kirke ligger frit i landskabet vest for Billund, og den lille hvidkalkede bygning virker umiddelbart enkel.
Urup Kirke ligger frit i landskabet vest for Billund, og den lille hvidkalkede bygning virker umiddelbart enkel. Kig nærmere, og skønvirkestilen træder frem i de rundbuede vinduer, tårnets murede nicher og den stramme, symmetriske form.
Indenfor er rummet holdt i rolige blå nuancer. Skib og apsis har pudsede, hvidtede tøndehvælv, mens korbuen og de nederste vægpartier står i blank tegl. Bag alteret danner en kalkmalet dekoration et blåt felt med tovornamenter, rosetter og sekstakkede stjerner; midt i det hele står det enkle forgyldte alterkors.
Meget af inventaret hører til kirkens opførelsestid og blev tegnet sammen med bygningen. Det giver kirkerummet en sjælden samlet karakter: stolestadernes gavle har reliefskårne blomster, og prædikestolen gentager blomsterne i sit træværk.
Kirken blev til i et område, hvor befolkningen voksede i takt med hedeopdyrkningen. Den endelige placering var ikke uden debat, og lokale frivillige hjalp med at få mursten frem fra Eg Station. En mere stille detalje findes i sydsiden: bag den sjette stol har murerne lagt mørkbrændte sten som et lille kors i væggen.
Urup Kirke ligger frit i landskabet vest for Billund, og den lille hvidkalkede bygning virker umiddelbart enkel.
Kig nærmere, og skønvirkestilen træder frem i de rundbuede vinduer, tårnets murede nicher og den stramme, symmetriske form.
Indenfor er rummet holdt i rolige blå nuancer. Skib og apsis har pudsede, hvidtede tøndehvælv, mens korbuen og de nederste vægpartier står i blank tegl.
Bag alteret danner en kalkmalet dekoration et blåt felt med tovornamenter, rosetter og sekstakkede stjerner; midt i det hele står det enkle forgyldte alterkors.
Meget af inventaret hører til kirkens opførelsestid og blev tegnet sammen med bygningen.
Det giver kirkerummet en sjælden samlet karakter: stolestadernes gavle har reliefskårne blomster, og prædikestolen gentager blomsterne i sit træværk.
Kirken blev til i et område, hvor befolkningen voksede i takt med hedeopdyrkningen.
Den endelige placering var ikke uden debat, og lokale frivillige hjalp med at få mursten frem fra Eg Station.
En mere stille detalje findes i sydsiden: bag den sjette stol har murerne lagt mørkbrændte sten som et lille kors i væggen.
