Tistrup Kirke er et sted, hvor man hurtigt får flere lag kirkehistorie inden for samme kirkegårdsdige.
Tistrup Kirke er et sted, hvor man hurtigt får flere lag kirkehistorie inden for samme kirkegårdsdige. Udefra er granitkvadrene, tårnets pyramidespir og vindfløjen med tranen de mest markante spor. Tranen peger mod Teilmann-slægten og den lange forbindelse til Nørholm Gods.
Kirkegårdens indgange er også værd at lægge mærke til. De murede piller og jerngitterfløje er ikke bare adgang til kirkegården, men en del af et nørholmsk formsprog, som går igen ved flere kirker i området.
Hvis kirken er åben, fortsætter fortællingen i et hvidtet kirkerum med rund korbue og hvælv. Her står en romansk granitdøbefont, en prædikestol knyttet til Niels Krag til Agerkrog og en rokokoaltertavle med Den Sidste Nadver som motiv.
Kalkmalerierne er en mere usynlig del af oplevelsen. De er kendte fra en afdækning, men blev dækket til igen, så kirken rummer også historie, man ikke kan se direkte.
På våbenhusets gavl sidder et bevaret solur, og i det sydlige kirkegårdsdige indgår myremalm og slagger fra jernudvinding. Det giver stedet en egen kant: middelalderkirke, godshistorie og ældre lokalt arbejde ligger helt bogstaveligt i samme anlæg.
Tistrup Kirke er et sted, hvor man hurtigt får flere lag kirkehistorie inden for samme kirkegårdsdige.
Udefra er granitkvadrene, tårnets pyramidespir og vindfløjen med tranen de mest markante spor.
Tranen peger mod Teilmann-slægten og den lange forbindelse til Nørholm Gods.
Kirkegårdens indgange er også værd at lægge mærke til. De murede piller og jerngitterfløje er ikke bare adgang til kirkegården, men en del af et nørholmsk formsprog, som går igen ved flere kirker i området.
Hvis kirken er åben, fortsætter fortællingen i et hvidtet kirkerum med rund korbue og hvælv.
Her står en romansk granitdøbefont, en prædikestol knyttet til Niels Krag til Agerkrog og en rokokoaltertavle med Den Sidste Nadver som motiv.
Kalkmalerierne er en mere usynlig del af oplevelsen. De er kendte fra en afdækning, men blev dækket til igen, så kirken rummer også historie, man ikke kan se direkte.
På våbenhusets gavl sidder et bevaret solur, og i det sydlige kirkegårdsdige indgår myremalm og slagger fra jernudvinding.
Døbefonten i Tistrup Kirke er romansk og hugget i rødlig granit. Den er 94 cm høj, med en glat kumme på 78 cm i tværmål, og hører til den enkle vestjyske type uden løver, figurer eller bibelske relieffer.
Den står ved korbuens nordside. Foden har fire små hjørneknopper, og især her ses rester af kalk og bemaling — en diskret påmindelse om, at middelalderens kirkerum ikke altid var så råt stenfarvet, som det ofte ser ud i dag.
Døbefonten i Tistrup Kirke er romansk og hugget i rødlig granit.
Den er 94 cm høj, med en glat kumme på 78 cm i tværmål, og hører til den enkle vestjyske type uden løver, figurer eller bibelske relieffer.
Den står ved korbuens nordside.
Foden har fire små hjørneknopper, og især her ses rester af kalk og bemaling — en diskret påmindelse om, at middelalderens kirkerum ikke altid var så råt stenfarvet, som det ofte ser ud i dag.
