Øen er lille nok til, at man kan vandre rundt på nogle få timer, men terrænet skifter mellem kystpræget løvskov, græssede arealer, klippemark, klapperstensfelter og sandstrand.
Tärnö er en ø, hvor en dagstur hurtigt får flere lag: færgeturen ud, stierne mellem klipper og skov, udsigten fra højderne og små spor af det gamle øliv undervejs. Øen er lille nok til, at man kan vandre rundt på nogle få timer, men terrænet skifter mellem kystpræget løvskov, græssede arealer, klippemark, klapperstensfelter og sandstrand.
På Drakaberget, Tärnös højeste punkt, kan man ifølge Länsstyrelsen se mere end halvdelen af Blekinges kyst. Et andet markant punkt er træfyret på Ifberget, som stadig er i brug. På sydsiden ligger Sandvik med sandstrand og bademulighed, men bunden beskrives som meget stenet og kan være svær at komme ud over.
Det er ikke kun naturen, der ligger åbent her. Stenmure viser gamle ejendoms- og markgrænser, og på og omkring øerne findes kulturspor som skibsvrag, stensætninger, jernaldergrave og røser. I 1800-tallet var fiskeri hovednæringen på Tärnö, mens husdyrhold, mindre jordbrug og stenhuggeri fyldte ved siden af. De gamle ege bærer deres egen langsomme historie, ofte filtret ind i vild kaprifolie.
Øen er lille nok til, at man kan vandre rundt på nogle få timer, men terrænet skifter mellem kystpræget løvskov, græssede arealer, klippemark, klapperstensfelter og sandstrand.
På Drakaberget, Tärnös højeste punkt, kan man ifølge Länsstyrelsen se mere end halvdelen af Blekinges kyst.
Et andet markant punkt er træfyret på Ifberget, som stadig er i brug.
På sydsiden ligger Sandvik med sandstrand og bademulighed, men bunden beskrives som meget stenet og kan være svær at komme ud over.
Stenmure viser gamle ejendoms- og markgrænser, og på og omkring øerne findes kulturspor som skibsvrag, stensætninger, jernaldergrave og røser.
I 1800-tallet var fiskeri hovednæringen på Tärnö, mens husdyrhold, mindre jordbrug og stenhuggeri fyldte ved siden af.
De gamle ege bærer deres egen langsomme historie, ofte filtret ind i vild kaprifolie.
Tärnö fyr står på Iberget på den sydlige del af øen. Selve tårnet er kun 5,9 meter højt, men placeringen giver en lyshøjde på omkring 31 meter over havet.
Det ottekantede trætårn blev opført i 1910 og regnes for Sveriges ældste træfyr, der stadig er i drift. Fyrhistorien begyndte dog tidligere: med en lille oliefyrlygte i 1878 og senere et vagthus med fyrlygte, før trætårnet tog over.
Tärnö fyr står på Iberget på den sydlige del af øen.
Selve tårnet er kun 5,9 meter højt, men placeringen giver en lyshøjde på omkring 31 meter over havet.
Det ottekantede trætårn blev opført i 1910 og regnes for Sveriges ældste træfyr, der stadig er i drift.
Fyrhistorien begyndte dog tidligere: med en lille oliefyrlygte i 1878 og senere et vagthus med fyrlygte, før trætårnet tog over.
Drakaberget er Tärnös højeste punkt, omkring 30-35 meter over havet, og herfra åbner udsigten sig over Blekinges skærgård og kyst. Ifølge formidlingen kan man se mere end halvdelen af Blekinges kyst herfra.
Stedet har også en mere sagnpræget kant: udhulinger i klippen blev tidligere opfattet som mærker efter en drage, der skulle have boet i bjerget. Klipperne er en del af naturreservatet, hvor sten og klippe ikke må beskadiges.
Drakaberget er Tärnös højeste punkt, omkring 30-35 meter over havet, og herfra åbner udsigten sig over Blekinges skærgård og kyst.
Ifølge formidlingen kan man se mere end halvdelen af Blekinges kyst herfra.
Stedet har også en mere sagnpræget kant: udhulinger i klippen blev tidligere opfattet som mærker efter en drage, der skulle have boet i bjerget.
Klipperne er en del af naturreservatet, hvor sten og klippe ikke må beskadiges.
Tärnös flora skifter hurtigt mellem kystnær ædelløvskov, hällmarker, klappersten, græsmarker og sandstrand. De gamle, bredkronede ege er et særligt kendetegn, ofte viklet ind i vild kaprifol, mens brombærkrat også fylder tydeligt i bevoksningen.
Undergrunden er med til at forklare variationen: kystgnejs og en diabasgang giver skift mellem nøgne klipper, sprækker og mere frodige partier. Floraen er beskyttet; planter må ikke graves op, og mosser, laver og vedlevende svampe må ikke plukkes.
Tärnös flora skifter hurtigt mellem kystnær ædelløvskov, hällmarker, klappersten, græsmarker og sandstrand.
De gamle, bredkronede ege er et særligt kendetegn, ofte viklet ind i vild kaprifol, mens brombærkrat også fylder tydeligt i bevoksningen.
Undergrunden er med til at forklare variationen: kystgnejs og en diabasgang giver skift mellem nøgne klipper, sprækker og mere frodige partier.
Floraen er beskyttet; planter må ikke graves op, og mosser, laver og vedlevende svampe må ikke plukkes.
