Skovlund Mølle er ikke et sted, hvor historien står med vingerne i vejret. Det interessante er netop fraværet: her i bymidten lå møllen som en del af et tæt lille arbejdsområde med møllehus og andelsmejeri.
Skovlund Mølle er ikke et sted, hvor historien står med vingerne i vejret. Det interessante er netop fraværet: her i bymidten lå møllen som en del af et tæt lille arbejdsområde med møllehus og andelsmejeri. Arkivfotos gør det muligt at placere funktionerne ved siden af hinanden og forestille sig, hvor meget hverdag der har været samlet på få meter.
Møllen kom fra Rotviggård og blev flyttet ind til Skovlund by, hvor den fik en anden rolle end den åbne markmølle. I de sene driftsår omtales den som Skovlund Havregryns-Mølle. Et luftfoto viser den uden vinger, men med egen skorsten; arkivbeskrivelsen vurderer, at der formodentlig stadig var gang i produktionen, fordi der ses røg.
Området fortæller også om de forbindelser, der gjorde en landsby praktisk: møllerens bolig på Ansagervej 1 var forbundet med møllen via en mellembygning, og brugsforeningens tidlige historie knyttes til møllehuset ved mejeriet. Møllen endte brat i en natlig brand, men dens spor ligger stadig i relationerne mellem vej, arbejde og hverdagslogistik.
Skovlund Mølle er ikke et sted, hvor historien står med vingerne i vejret. Det interessante er netop fraværet: her i bymidten lå møllen som en del af et tæt lille arbejdsområde med møllehus og andelsmejeri.
Arkivfotos gør det muligt at placere funktionerne ved siden af hinanden og forestille sig, hvor meget hverdag der har været samlet på få meter.
Møllen kom fra Rotviggård og blev flyttet ind til Skovlund by, hvor den fik en anden rolle end den åbne markmølle.
I de sene driftsår omtales den som Skovlund Havregryns-Mølle.
Et luftfoto viser den uden vinger, men med egen skorsten; arkivbeskrivelsen vurderer, at der formodentlig stadig var gang i produktionen, fordi der ses røg.
Møllerens bolig på Ansagervej 1 var forbundet med møllen via en mellembygning, og brugsforeningens tidlige historie knyttes til møllehuset ved mejeriet.
Møllen endte brat i en natlig brand, men dens spor ligger stadig i relationerne mellem vej, arbejde og hverdagslogistik.
Fotografiet samler familien Escherich omkring Skovlund Mølle: Niels Houlrichsen Escherich, Karoline Frederikke og børnene Nikolaj Peder, Henry Laurids, Marie, Esther og Ane Margrethe. I 1925 står Niels registreret med “mølleri og foderstof”, og familien boede på møllen.
Det var ikke kun et hjem. Folketællingen nævner også en chauffør på stedet, og senere blev Henry Laurids registreret som møllersvend. Familiebilledet ligger derfor tæt på møllens hverdag som arbejdsplads.
Fotografiet samler familien Escherich omkring Skovlund Mølle: Niels Houlrichsen Escherich, Karoline Frederikke og børnene Nikolaj Peder, Henry Laurids, Marie, Esther og Ane Margrethe.
I 1925 står Niels registreret med “mølleri og foderstof”, og familien boede på møllen.
Det var ikke kun et hjem. Folketællingen nævner også en chauffør på stedet, og senere blev Henry Laurids registreret som møllersvend.
På fotoet er Skovlund Mølle næsten skjult: kun lidt af vingerne anes over tagryggen på Skovlund Andelsmejeri. Netop den detalje viser, hvor tæt mølle, mejeri og handel lå samlet omkring Mellemvej.
Til venstre står en benzinstander, til højre en cykel ved brugsforeningen. Et luftfoto fra 1947 placerer havregrynsmøllen lige bag mejeriet, og Mellemvej slog dengang et sving forbi møllehuset og videre bag om mejeriet.
På fotoet er Skovlund Mølle næsten skjult: kun lidt af vingerne anes over tagryggen på Skovlund Andelsmejeri.
Netop den detalje viser, hvor tæt mølle, mejeri og handel lå samlet omkring Mellemvej.
Til venstre står en benzinstander, til højre en cykel ved brugsforeningen.
Et luftfoto fra 1947 placerer havregrynsmøllen lige bag mejeriet, og Mellemvej slog dengang et sving forbi møllehuset og videre bag om mejeriet.
På fotoet ligger ruinen af Skovlund Mølle helt ude til venstre. Brandårsagen formodes at have været en møllerimaskine, der blev for varm; i det tørre træværk udviklede ilden sig på få minutter til et flammehav.
Skovlund kornmølle nedbrændte i 1949 og blev ikke genopført. Brandtomten blev dermed det punkt, hvor møllens rolle som arbejdssted i bymidten ophørte.
På fotoet ligger ruinen af Skovlund Mølle helt ude til venstre.
Brandårsagen formodes at have været en møllerimaskine, der blev for varm; i det tørre træværk udviklede ilden sig på få minutter til et flammehav.
Skovlund kornmølle nedbrændte i 1949 og blev ikke genopført.
Brandtomten blev dermed det punkt, hvor møllens rolle som arbejdssted i bymidten ophørte.
Her er møllen ikke romantisk silhuet, men fødevareproduktion. Marie, Esther og Anne Margrethe Escherich er på vej til arbejde, hvor havregrynene blev tappet og pakket som “Vitus Havregryn”.
I 1940 nævnes stedet som grynfabrik: Henry Laurids Eschrich var møllersvend, og Marie Eschrich stod som grynpakkerske. Fotoet rammer derfor den sidste del af processen, efter havren var renset, varmebehandlet, afskallet og valset.
Marie, Esther og Anne Margrethe Escherich er på vej til arbejde, hvor havregrynene blev tappet og pakket som “Vitus Havregryn”.
I 1940 nævnes stedet som grynfabrik: Henry Laurids Eschrich var møllersvend, og Marie Eschrich stod som grynpakkerske.
Fotoet rammer derfor den sidste del af processen, efter havren var renset, varmebehandlet, afskallet og valset.
