Mergelgravningen i Skovlund er ikke en prangende seværdighed, men en lokal arbejdshistorie, der ligger tæt på jorden.
Mergelgravningen i Skovlund er ikke en prangende seværdighed, men en lokal arbejdshistorie, der ligger tæt på jorden. Her handlede det om våd, klumpet, kalkholdig lerjord, som blev gravet op, kørt ud og spredt på markerne for at forbedre den sure hedejord.
Arbejdet fulgte året. Efter høsten blev merglen fordelt på jorden, så vinterfrosten kunne skørne knoldene; om foråret blev de slået i stykker og harvet ned. Arkivfotoet fra omkring 1948 giver et konkret glimt af rytmen: lokale vognmænd, chauffører og lastbiler i Skovlund, læsset med mergel fra mergellejet.
Før tippelad blev almindelige, blev merglen kørt direkte ud på markerne. Chaufførerne måtte selv læsse den af i små dynger med hakke. Det er en detalje, der siger mere om arbejdet end mange store ord.
Merglen var en del af den større fortælling om opdyrkningen af den jyske hede. Kalken kunne hæve jordens pH-værdi og gøre jorden lettere at dyrke, men virkningen holdt ikke for evigt. Derfor lød det gamle, lidt nådesløse udtryk: “Faderen mergler, og sønnen sulter.”
Mergelgravningen i Skovlund er ikke en prangende seværdighed, men en lokal arbejdshistorie, der ligger tæt på jorden.
Her handlede det om våd, klumpet, kalkholdig lerjord, som blev gravet op, kørt ud og spredt på markerne for at forbedre den sure hedejord.
Arkivfotoet fra omkring 1948 giver et konkret glimt af rytmen: lokale vognmænd, chauffører og lastbiler i Skovlund, læsset med mergel fra mergellejet.
Før tippelad blev almindelige, blev merglen kørt direkte ud på markerne. Chaufførerne måtte selv læsse den af i små dynger med hakke.
Merglen var en del af den større fortælling om opdyrkningen af den jyske hede.
Fotoet er fra opstarten af Skovlund og Omegns Mergelselskab omkring 1947-48. Merglen blev gravet på Magnus Østergaards jord, og billedet samler lokale vognmænd, chauffører og folk fra omegnen omkring det tunge jordarbejde.
Mergel var kalkholdig jord, brugt til at forbedre sure marker. I 1959 fik selskabet undersøgt 41 ejendomme og 314 hektar for kalktrang; kun 26,1 hektar blev registreret uden kalktrang. Et foto af mænd og lastbiler bliver dermed også et regnskab over jord, kemi og lokalt samarbejde.
Fotoet er fra opstarten af Skovlund og Omegns Mergelselskab omkring 1947-48.
Merglen blev gravet på Magnus Østergaards jord, og billedet samler lokale vognmænd, chauffører og folk fra omegnen omkring det tunge jordarbejde.
Mergel var kalkholdig jord, brugt til at forbedre sure marker.
I 1959 fik selskabet undersøgt 41 ejendomme og 314 hektar for kalktrang; kun 26,1 hektar blev registreret uden kalktrang.
Et foto af mænd og lastbiler bliver dermed også et regnskab over jord, kemi og lokalt samarbejde.
Fotoet viser mergelarbejdet i Skovlund i årene 1945-1952: Svend Aage Østergård står ved sin lastbil, læsset med mergel, mens gravemaskinen og den store mergelskovl kun anes bag vejeboden og nede i graven.
Vejeboden var ikke pynt, men kontrolpunktet hvor læssene blev vejet, før merglen kom ud til markerne. Hans Chr. Thomsen stod for boden, som senere endte som “jagthytte” ved Aalling Sø.
Fotoet viser mergelarbejdet i Skovlund i årene 1945-1952: Svend Aage Østergård står ved sin lastbil, læsset med mergel, mens gravemaskinen og den store mergelskovl kun anes bag vejeboden og nede i graven.
Vejeboden var ikke pynt, men kontrolpunktet hvor læssene blev vejet, før merglen kom ud til markerne.
Hans Chr. Thomsen stod for boden, som senere endte som “jagthytte” ved Aalling Sø.
