Skovlund Kirke har den velkendte landsbykirke-silhuet med hvidkalkede mure, rødt tegltag, apsis mod øst og tårn mod vest.
Skovlund Kirke har den velkendte landsbykirke-silhuet med hvidkalkede mure, rødt tegltag, apsis mod øst og tårn mod vest. Men her er alderen en del af pointen: bygningen er skabt i frit fortolkede, romaniserende former, så den peger bagud mod dansk middelalderarkitektur uden selv at være middelalderlig.
Udefra er rundbuede vinduer og portaler med til at holde stilen samlet. Tårnet er ikke kun sat uden på kirken; vesttårnet hviler på to murede søjler inde i selve kirkerummet. Det giver en konstruktion, man normalt ikke tænker over, før man står der og ser, hvordan tårnet faktisk bæres.
Inde fortsætter den historiske iscenesættelse. Alterpartiet er en forenklet variation over de gyldne jyske altre, og retablet er både tårnprydet og forgyldt. Altermaleriet viser Bønnen i Getsemane og er signeret af Hans Agersnap.
Døbefonten er et af kirkens mest konkrete kiggepunkter. Den er af granit, kummen har tovsnoning, og foden er forsynet med fire fremspringende udyrshoveder med inspiration fra gotlandske fonte. Skovlund Kirke prøver ikke at skjule sin ungdom; den viser, hvor bevidst man kan bygge noget gammelt på ny.
Skovlund Kirke har den velkendte landsbykirke-silhuet med hvidkalkede mure, rødt tegltag, apsis mod øst og tårn mod vest.
Men her er alderen en del af pointen: bygningen er skabt i frit fortolkede, romaniserende former, så den peger bagud mod dansk middelalderarkitektur uden selv at være middelalderlig.
Udefra er rundbuede vinduer og portaler med til at holde stilen samlet.
Tårnet er ikke kun sat uden på kirken; vesttårnet hviler på to murede søjler inde i selve kirkerummet.
Alterpartiet er en forenklet variation over de gyldne jyske altre, og retablet er både tårnprydet og forgyldt.
Altermaleriet viser Bønnen i Getsemane og er signeret af Hans Agersnap.
Den er af granit, kummen har tovsnoning, og foden er forsynet med fire fremspringende udyrshoveder med inspiration fra gotlandske fonte.