Sikringsstilling Nord er ikke ét monument, men en række spor gennem Sønderjylland: bunkere, batterier, skyttegravsrester og steder, hvor terrænet selv blev en del af forsvaret.
Sikringsstilling Nord er ikke ét monument, men en række spor gennem Sønderjylland: bunkere, batterier, skyttegravsrester og steder, hvor terrænet selv blev en del af forsvaret. Linjen gik fra egnen ved Hoptrup og Diernæs i øst til Skærbæk/Rømø-egnen i vest, og oplevelsen ligger netop i at følge brudstykkerne på tværs af marker, plantager og bakker.
Nogle steder møder man betonrum, andre steder er det mere diskrete aftryk i landskabet. Forsvarslinjen omfattede blandt andet pigtråd, skyttegrave, batterier, oversvømmelsesanlæg og militære jernbaner. Ved Andholm Batteri kan man for eksempel se tre næsten intakte bunkere og hullet, hvor en jernbanebriskkanon skulle opstilles.
At en tysk forsvarslinje ligger i Danmark, hænger sammen med Sønderjyllands særlige historie: området var tysk under Første Verdenskrig og blev dansk igen efter 1920. Sikringsstilling Nord kom aldrig i kamp, men den blev bygget som svar på frygten for et britisk angreb fra nord. I dag er flere anlæg tilgængelige ad afmærkede stier; mange ligger på eller tæt ved privat jord, så de blå skilte på røde pæle er mere end bare vejvisere.
Sikringsstilling Nord er ikke ét monument, men en række spor gennem Sønderjylland: bunkere, batterier, skyttegravsrester og steder, hvor terrænet selv blev en del af forsvaret.
Linjen gik fra egnen ved Hoptrup og Diernæs i øst til Skærbæk/Rømø-egnen i vest, og oplevelsen ligger netop i at følge brudstykkerne på tværs af marker, plantager og bakker.
Forsvarslinjen omfattede blandt andet pigtråd, skyttegrave, batterier, oversvømmelsesanlæg og militære jernbaner.
Ved Andholm Batteri kan man for eksempel se tre næsten intakte bunkere og hullet, hvor en jernbanebriskkanon skulle opstilles.
At en tysk forsvarslinje ligger i Danmark, hænger sammen med Sønderjyllands særlige historie: området var tysk under Første Verdenskrig og blev dansk igen efter 1920.
Sikringsstilling Nord kom aldrig i kamp, men den blev bygget som svar på frygten for et britisk angreb fra nord.
I dag er flere anlæg tilgængelige ad afmærkede stier; mange ligger på eller tæt ved privat jord, så de blå skilte på røde pæle er mere end bare vejvisere.
Bunker 498 ved Kalby var et mandskabsrum med maskingeværskjul i Sikringsstilling Nord. Den rektangulære betonbunker er nedgravet i terrænet, så især frontpartiet står synligt, og den er opmålt til 8,75 meter i længden.
Inde var opholdsrummet kun 4 x 2 meter med 1,8 meter til loftet. Anlægget havde to smalle indgange, periskophul i loftet og en niche til maskingevær med affutage. Seks soldater var knyttet til bunkeren; et kompakt rum til en udsat opgave.
Bunker 498 ved Kalby var et mandskabsrum med maskingeværskjul i Sikringsstilling Nord.
Den rektangulære betonbunker er nedgravet i terrænet, så især frontpartiet står synligt, og den er opmålt til 8,75 meter i længden.
Inde var opholdsrummet kun 4 x 2 meter med 1,8 meter til loftet.
Anlægget havde to smalle indgange, periskophul i loftet og en niche til maskingevær med affutage.
Seks soldater var knyttet til bunkeren; et kompakt rum til en udsat opgave.
Ved Kalby ligger en nedgravet betonbunker fra Sikringsstilling Nord, beregnet til en halvdeling på 36 mand. Frontpartiet er fritlagt, mens resten stadig ligger indbygget i plantagens jord.
Inde i det lave rum ses små vægnicher til soldaternes ejendele og jernkroge til hængekøjer. Loftets to periskophuller og de udvendige huller til en infanteribanket viser, at bunkeren både var ly, opholdssted og del af skyttegravslinjens kampstilling.
Ved Kalby ligger en nedgravet betonbunker fra Sikringsstilling Nord, beregnet til en halvdeling på 36 mand.
Frontpartiet er fritlagt, mens resten stadig ligger indbygget i plantagens jord.
Inde i det lave rum ses små vægnicher til soldaternes ejendele og jernkroge til hængekøjer.
Loftets to periskophuller og de udvendige huller til en infanteribanket viser, at bunkeren både var ly, opholdssted og del af skyttegravslinjens kampstilling.
På kirkegården ved Arrild Kirke står 16 ens, grå cementkors over militære straffefanger fra Første Verdenskrig. Indskrifterne er svært læselige, og gravstedet er fredet.
Tre af fangerne kom fra en lejr cirka 200 meter syd for kirken, de øvrige fra Øberg 2,5 kilometer mod sydvest. Straffefangerne var soldater fra den tyske hærs egne rækker og blev sat til det grove anlægsarbejde på Sikringsstilling Nord.
På kirkegården ved [[arrildkirke|Arrild Kirke]] står 16 ens, grå cementkors over militære straffefanger fra Første Verdenskrig.
Indskrifterne er svært læselige, og gravstedet er fredet.
Tre af fangerne kom fra en lejr cirka 200 meter syd for kirken, de øvrige fra Øberg 2,5 kilometer mod sydvest.
Straffefangerne var soldater fra den tyske hærs egne rækker og blev sat til det grove anlægsarbejde på Sikringsstilling Nord.
Sektionsbunkeren i Arrild kaldes “Elfriede” – et usædvanligt personligt spor i Sikringsstilling Nord. Navnet står indridset midt på bunkeren, og over begge indgange står årstallet 1917.
Bygningen har to indgange, fire vinduesnicher med tremmer og øskner ved dørene, så de har kunnet spærres udefra. Funktionen kendes ikke sikkert; den kan have været depot i rolige perioder og mandskabsbunker ved kamp. I gulvet er der bevaret aftryk efter sømbeslåede soldaterstøvler.
Sektionsbunkeren i Arrild kaldes “Elfriede” – et usædvanligt personligt spor i Sikringsstilling Nord.
Navnet står indridset midt på bunkeren, og over begge indgange står årstallet 1917.
Bygningen har to indgange, fire vinduesnicher med tremmer og øskner ved dørene, så de har kunnet spærres udefra.
Funktionen kendes ikke sikkert; den kan have været depot i rolige perioder og mandskabsbunker ved kamp.
I gulvet er der bevaret aftryk efter sømbeslåede soldaterstøvler.
Ved Arrild Ferieby ligger bunker nr. 364 fra Sikringsstilling Nord. Den var en flankeringsbunker, beregnet til at skyde på en angriber fra siden, og kunne udrustes med revolverkanon.
Det særlige er stadig synligt i betonen: den kraftige jernport ind til skytsrummet, skydeskåret ud mod terrænet og et adskilt mandskabsrum med egen indgang. Et kompakt anlæg bygget til en forsvarslinje, der aldrig kom i kamp.
Ved Arrild Ferieby ligger bunker nr. 364 fra Sikringsstilling Nord.
Den var en flankeringsbunker, beregnet til at skyde på en angriber fra siden, og kunne udrustes med revolverkanon.
Det særlige er stadig synligt i betonen: den kraftige jernport ind til skytsrummet, skydeskåret ud mod terrænet og et adskilt mandskabsrum med egen indgang.
Et kompakt anlæg bygget til en forsvarslinje, der aldrig kom i kamp.
Gammelskov Batteri lå i Gammelskov Krat nordøst for Agerskov og var det største af Sikringsstilling Nords svære batterier. Her stod to 24 cm marinekanoner i en næsten 250 meter lang batterigrav – et tilbagetrukket anlæg med usædvanlig tung ildkraft.
Batteriet blev støbt i vinteren 1917 og sprængt efter Genforeningen; Grænseforeningen angiver året 1923. Ruinerne blev ikke fjernet, og i terrænet kan der stadig være spor af mandskabsbunkere og ammunitionsmagasin. Anlægget har været fredet siden 1980.
Gammelskov Batteri lå i Gammelskov Krat nordøst for Agerskov og var det største af Sikringsstilling Nords svære batterier.
Her stod to 24 cm marinekanoner i en næsten 250 meter lang batterigrav – et tilbagetrukket anlæg med usædvanlig tung ildkraft.
Batteriet blev støbt i vinteren 1917 og sprængt efter Genforeningen; Grænseforeningen angiver året 1923.
Ruinerne blev ikke fjernet, og i terrænet kan der stadig være spor af mandskabsbunkere og ammunitionsmagasin.
Anlægget har været fredet siden 1980.
Syd for Løgumkloster ligger krigsfangekirkegården fra den tyske lejr under Første Verdenskrig. Her døde 71 franske, belgiske og russiske fanger under en plettyfusepidemi i 1915.
Gravene er markeret med ens grå cementkors, og monumentet har indskrift på dansk, fransk og russisk. De overlevende fanger rejste det første mindesmærke; det nuværende granitmonument er fra 1923, samme år som kirkegården blev indhegnet.
Syd for Løgumkloster ligger krigsfangekirkegården fra den tyske lejr under Første Verdenskrig.
Her døde 71 franske, belgiske og russiske fanger under en plettyfusepidemi i 1915.
Gravene er markeret med ens grå cementkors, og monumentet har indskrift på dansk, fransk og russisk.
De overlevende fanger rejste det første mindesmærke; det nuværende granitmonument er fra 1923, samme år som kirkegården blev indhegnet.
Toftlund flankeringsbunker er en af to intakte bunkere i området fra Sikringsstilling Nord. Den var bygget til kamp inde fra selve bunkeren: maskingeværet skød ud gennem skytsåbningen, i modsætning til de mere almindelige maskingeværbunkere, hvor besætningen kæmpede fra stillinger udenfor.
Bunkeren beskrives som særdeles velbevaret. Her giver detaljer som periskoperne og de indstøbte jernbaneskinner i loftet et konkret indtryk af, hvor lukket, praktisk og tungt konstrueret anlægget var.
Toftlund flankeringsbunker er en af to intakte bunkere i området fra Sikringsstilling Nord.
Den var bygget til kamp inde fra selve bunkeren: maskingeværet skød ud gennem skytsåbningen, i modsætning til de mere almindelige maskingeværbunkere, hvor besætningen kæmpede fra stillinger udenfor.
Bunkeren beskrives som særdeles velbevaret.
