Ølgod Byskov ligger så tæt på byen, at den kan bruges uden den store planlægning: en kort runde efter arbejde, en madpakkepause med børn eller en længere tur, hvor skoven langsomt skifter karakter mellem stier, bakker og opholdssteder.
Ølgod Byskov ligger så tæt på byen, at den kan bruges uden den store planlægning: en kort runde efter arbejde, en madpakkepause med børn eller en længere tur, hvor skoven langsomt skifter karakter mellem stier, bakker og opholdssteder.
Historiestien gør skoven til mere end træer og motion. Undervejs samler stoppene fortællinger om skovens tilblivelse, natur, gravhøje, lokale personer og aktiviteter. Hjertestierne giver en mere motionspræget vej gennem området, og terrænet minder flere steder om den sandede fortid, skoven blev plantet for at tæmme.
Skoven bruges både til gang, løb, cykling og MTB. De afmærkede ruter, madpakkehuse, bord-bænkesæt og friluftsscene gør området praktisk for både hverdagsbrug og små udflugter. MTB-sporene har deres egne forløb, så gående bør være opmærksomme, hvor stier og spor mødes.
Det særlige ved Byskoven er, at den begyndte som nyttearbejde. Plantagen skulle give læ og holde indlandsklitterne fra at blive til vandreklitter med sandflugt. I dag er den oprindelige bjergfyrplantage blevet en mere varieret skov, hvor historien stadig ligger under fødderne som sandet i bakkerne.
Ølgod Byskov ligger så tæt på byen, at den kan bruges uden den store planlægning: en kort runde efter arbejde, en madpakkepause med børn eller en længere tur, hvor skoven langsomt skifter karakter mellem stier, bakker og opholdssteder.
Historiestien gør skoven til mere end træer og motion. Undervejs samler stoppene fortællinger om skovens tilblivelse, natur, gravhøje, lokale personer og aktiviteter.
Hjertestierne giver en mere motionspræget vej gennem området, og terrænet minder flere steder om den sandede fortid, skoven blev plantet for at tæmme.
Skoven bruges både til gang, løb, cykling og MTB. De afmærkede ruter, madpakkehuse, bord-bænkesæt og friluftsscene gør området praktisk for både hverdagsbrug og små udflugter.
Det særlige ved Byskoven er, at den begyndte som nyttearbejde. Plantagen skulle give læ og holde indlandsklitterne fra at blive til vandreklitter med sandflugt.
I dag er den oprindelige bjergfyrplantage blevet en mere varieret skov, hvor historien stadig ligger under fødderne som sandet i bakkerne.
Mindestenens navn rækker længere end skovstien. Niels Hansen Uhd var gårdejer på Egknudgaard og en markant lokal skikkelse i Ølgod.
I 1882 var han pennefører på vedtægterne for Hjedding Andelsmejeri, Danmarks første andelsmejeri. Reglerne byggede blandt andet på én stemme pr. medlem, uanset antal køer. Uhd var også medstifter og formand for Ølgod Aktieplantage, så stenen står ikke tilfældigt mellem træerne.
Niels Hansen Uhd var gårdejer på Egknudgaard og en markant lokal skikkelse i Ølgod.
I 1882 var han pennefører på vedtægterne for Hjedding Andelsmejeri, Danmarks første andelsmejeri.
Reglerne byggede blandt andet på én stemme pr. medlem, uanset antal køer.
Uhd var også medstifter og formand for Ølgod Aktieplantage, så stenen står ikke tilfældigt mellem træerne.
I den nordøstlige del af Ølgod Byskov ligger Hanssinelund tæt ved jernbanen til Tarm og Nørre Allé. Lunden blev anlagt af boghandlerparret Hans og Sine Nielsen, som fra 1909 til 1955 plantede træer og rejste mindesten for danske forfattere.
Stenene er ikke polerede monumenter, men natursten med navn, citat eller enkel dekoration. Her mødes plantningssag og læselyst i en skovlomme, hvor H.C. Andersen, Blicher, Aakjær og Pontoppidan dukker op mellem træerne.
I den nordøstlige del af Ølgod Byskov ligger Hanssinelund tæt ved jernbanen til Tarm og Nørre Allé.
Lunden blev anlagt af boghandlerparret Hans og Sine Nielsen, som fra 1909 til 1955 plantede træer og rejste mindesten for danske forfattere.
Stenene er ikke polerede monumenter, men natursten med navn, citat eller enkel dekoration.
Her mødes plantningssag og læselyst i en skovlomme, hvor H.C. Andersen, Blicher, Aakjær og Pontoppidan dukker op mellem træerne.
