Løgumkloster Kirke er først og fremmest et stort middelalderligt rum i tegl. Den korsformede kirke og den bevarede østfløj gør stedet mere end en kirke på afstand: her kan klosterlivet aflæses i selve bygningen.
Løgumkloster Kirke er først og fremmest et stort middelalderligt rum i tegl. Den korsformede kirke og den bevarede østfløj gør stedet mere end en kirke på afstand: her kan klosterlivet aflæses i selve bygningen. Kig efter nattrappen fra munkenes sovesal, processionsdøren mod klosteret og lægbrødredøren i vestgavlen.
I klostertiden var kirkerummet ikke ét fælles rum for alle. Munkene brugte den østlige del, mens lægbrødrene havde adgang til den vestlige del. Den bevarede østfløj rummer kapitelsalen og dormitoriet, munkenes sovesal, og giver en sjælden fysisk fornemmelse af klosterets daglige orden.
Byggeriet begyndte mod øst ved højalteret og sluttede mod vest. Derfor mødes rundbuede romanske vinduer og spidsbuede gotiske vinduer i samme anlæg. Materialerne peger også ud i landskabet: munkesten af ler fra Løgumbjerge, sokkel af lokale kampesten og kalk brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
Inde i kirken er der middelalderligt inventar, kalkmalerier, munkestole og senere tilføjelser, som gør rummet lagdelt uden at bryde dets stramme cistercienserpræg. Kirken bruges stadig som sognekirke, så kirkelige handlinger kan betyde midlertidig lukning.
Løgumkloster Kirke er først og fremmest et stort middelalderligt rum i tegl. Den korsformede kirke og den bevarede østfløj gør stedet mere end en kirke på afstand: her kan klosterlivet aflæses i selve bygningen.
Kig efter nattrappen fra munkenes sovesal, processionsdøren mod klosteret og lægbrødredøren i vestgavlen.
I klostertiden var kirkerummet ikke ét fælles rum for alle. Munkene brugte den østlige del, mens lægbrødrene havde adgang til den vestlige del.
Den bevarede østfløj rummer kapitelsalen og dormitoriet, munkenes sovesal, og giver en sjælden fysisk fornemmelse af klosterets daglige orden.
Byggeriet begyndte mod øst ved højalteret og sluttede mod vest. Derfor mødes rundbuede romanske vinduer og spidsbuede gotiske vinduer i samme anlæg.
Materialerne peger også ud i landskabet: munkesten af ler fra Løgumbjerge, sokkel af lokale kampesten og kalk brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
Inde i kirken er der middelalderligt inventar, kalkmalerier, munkestole og senere tilføjelser, som gør rummet lagdelt uden at bryde dets stramme cistercienserpræg.
Kirken bruges stadig som sognekirke, så kirkelige handlinger kan betyde midlertidig lukning.
