Kvie Sø er et af de steder, hvor en familietur kan være ret enkel: vandet ligger tæt på parkering og legeplads, og rundt om søen går en afmærket Hjertesti på cirka 2,2-3,3 km.
Kvie Sø er et af de steder, hvor en familietur kan være ret enkel: vandet ligger tæt på parkering og legeplads, og rundt om søen går en afmærket Hjertesti på cirka 2,2-3,3 km. Stien beskrives som let at færdes på, også med barnevogn, kørestol eller lignende.
Den nordlige ende er søens badestrand med sandbund, lavt vand og badebro. Det er også her, badning ifølge fredningsoplysningerne er lovlig. Resten af søen er ikke bare bagtæppe for badeturen, men en fredet og følsom lobeliesø, hvor undervandsplanterne er en del af grunden til beskyttelsen.
Historien om Kvie Sø som badested begynder lavpraktisk: I begyndelsen af 1930 kom badegæster cyklende fra Grindsted forbi gården Søknude og videre ad en markvej. Landmand Niels Peter Larsen så muligheden og skaffede forfriskninger fra bageren i Ansager. Trafikken voksede, og i 1932 lod han opføre en pavillon, så gæsterne kunne sidde inde med mad og drikke. Det lidt store Riviera-navn hviler altså på en meget jysk begyndelse: cykler, markvej og en landmand med blik for tørstige badegæster.
Kvie Sø er et af de steder, hvor en familietur kan være ret enkel: vandet ligger tæt på parkering og legeplads, og rundt om søen går en afmærket Hjertesti på cirka 2,2-3,3 km.
Stien beskrives som let at færdes på, også med barnevogn, kørestol eller lignende.
Den nordlige ende er søens badestrand med sandbund, lavt vand og badebro.
Det er også her, badning ifølge fredningsoplysningerne er lovlig.
Resten af søen er ikke bare bagtæppe for badeturen, men en fredet og følsom lobeliesø, hvor undervandsplanterne er en del af grunden til beskyttelsen.
I 1960’erne kunne hårde vintre gøre Kvie Sø til noget helt andet end badesø: en isbane. I 1966 blev der arrangeret isbaneløb på den tilfrosne sø med både sidevognsmotorcykler og flere bilklasser.
Banen beskrives som 1.000 meter lang og markeret med halmballer. Ifølge en lokalhistorisk artikel var der 7.000 tilskuere samme år. I dag står historien skævt og tydeligt mod søens fredede status som sjælden lobeliesø.
I 1960’erne kunne hårde vintre gøre Kvie Sø til noget helt andet end badesø: en isbane.
I 1966 blev der arrangeret isbaneløb på den tilfrosne sø med både sidevognsmotorcykler og flere bilklasser.
Banen beskrives som 1.000 meter lang og markeret med halmballer.
Ifølge en lokalhistorisk artikel var der 7.000 tilskuere samme år.
I dag står historien skævt og tydeligt mod søens fredede status som sjælden lobeliesø.
Kvie Sø blev badested i 1930’erne, da folk fra Grindsted cyklede hertil, og landmand Niels Peter Larsen begyndte at sælge forfriskninger. I 1932 kom pavillonen, markedsført som “KVIE SØ førsteklasses badested”.
I 1960’erne toppede badefeberen: tusindvis kunne komme på en sommerdag, og i 1965 kaldte UDE OG HJEMME stedet “Den Jyske Riviera”. I dag er badning begrænset til den nordlige ende, for søens sjældne undervandsplanter tåler ikke ret meget slid.
Kvie Sø blev badested i 1930’erne, da folk fra Grindsted cyklede hertil, og landmand Niels Peter Larsen begyndte at sælge forfriskninger.
I 1932 kom pavillonen, markedsført som “KVIE SØ førsteklasses badested”.
I 1960’erne toppede badefeberen: tusindvis kunne komme på en sommerdag, og i 1965 kaldte UDE OG HJEMME stedet “Den Jyske Riviera”.
I dag er badning begrænset til den nordlige ende, for søens sjældne undervandsplanter tåler ikke ret meget slid.
