Ruten går fra Stemmeværkspladsen ind i krattet langs Ansager Å, hvor stien hurtigt bliver smalere og mere jordnær.
Ruten går fra Stemmeværkspladsen ind i krattet langs Ansager Å, hvor stien hurtigt bliver smalere og mere jordnær. Her er ådalen ikke glattet ud til park: underlaget kan være blødt, skovbunden fugtig, og vandet ligger flere steder tæt på fødderne.
Det er en kort tur, men den føles større end længden. Stien skifter mellem åbne kig over eng og tætte passager under lave egetræer, hvor grenene står krogede og flerstammede over stien.
Egekrattet er ikke bare vild natur. Sådanne krat kan være formet af mager jord, fugt, vind, græsning, stævning og hugst gennem lang tid. Derfor ligner træerne næsten troldeskov, men deres form peger også på et gammelt kulturlandskab, hvor skov, eng og å blev brugt praktisk.
Langs ruten ligger små spor af vand- og engbrug tæt på naturen. Det giver turen en særlig tone: man går ikke forbi store anlæg, men gennem et landskab hvor brugen af vandet stadig kan anes i terrænet.
Hansens Bro er rutens vendepunkt og har navn efter gårdejeren på en nærliggende gård. Herfra vender turen tilbage mod Stemmeværkspladsen, mens krattet igen lukker sig om den smalle sti.
Ruten går fra Stemmeværkspladsen ind i krattet langs Ansager Å, hvor stien hurtigt bliver smalere og mere jordnær.
Stien skifter mellem åbne kig over eng og tætte passager under lave egetræer, hvor grenene står krogede og flerstammede over stien.
Egekrattet er ikke bare vild natur. Sådanne krat kan være formet af mager jord, fugt, vind, græsning, stævning og hugst gennem lang tid.
Langs ruten ligger små spor af vand- og engbrug tæt på naturen.
Hansens Bro er rutens vendepunkt og har navn efter gårdejeren på en nærliggende gård.
Infohuset på Stemmeværkspladsen er rutens lille forrum: her fortælles om naturen, den nedlagte Ansager Kanal og stemmeværket, der sendte vand videre til Karlsgårdeværket.
Selve stien begynder få meter til venstre for huset og går ind i gammelt egekrat. Om foråret får starten et hvidt tæppe af anemoner, før den smalle rute trækker videre mod ådalen.
Infohuset på Stemmeværkspladsen er rutens lille forrum: her fortælles om naturen, den nedlagte Ansager Kanal og stemmeværket, der sendte vand videre til Karlsgårdeværket.
Selve stien begynder få meter til venstre for huset og går ind i gammelt egekrat.
Cirka 2 km vest for Ansager løber Ansager Å og Grindsted Å sammen. Fra dette punkt fortsætter vandet som Varde Å, så stedet er et lille navneskifte i landskabet snarere end et stort anlæg.
Ansager Å har bugtet sig omkring 20 km hertil fra området sydvest for Billund. Ved sammenløbet bliver den lokale ådal koblet på Varde Ås længere vej mod vest og Vadehavet.
Cirka 2 km vest for Ansager løber Ansager Å og Grindsted Å sammen. Fra dette punkt fortsætter vandet som Varde Å, så stedet er et lille navneskifte i landskabet snarere end et stort anlæg.
Ansager Å har bugtet sig omkring 20 km hertil fra området sydvest for Billund.
Ved sammenløbet bliver den lokale ådal koblet på Varde Ås længere vej mod vest og Vadehavet.
Langs åen står det gamle egekrat lavt, kroget og flerstammet. Det kan ligne ren troldeskov, men formen kan også fortælle om mager jord, vind, frost, tidligere hugst eller græsning.
Krattet ligger i ådalen ved Stemmeværkspladsen, hvor Ansager Å og Grindsted Å mødes og bliver til Varde Å. Her er naturen ikke glattet ud; træerne bærer vilkårene i grenene.
Langs åen står det gamle egekrat lavt, kroget og flerstammet.
Det kan ligne ren troldeskov, men formen kan også fortælle om mager jord, vind, frost, tidligere hugst eller græsning.
Krattet ligger i ådalen ved Stemmeværkspladsen, hvor Ansager Å og Grindsted Å mødes og bliver til Varde Å.
Gangbroerne fører stien hen over de mest fugtige passager i ådalen, hvor eng, lavbund og vandløb ligger tæt. Normalt kan man komme igennem uden gummistøvler, men ved meget høj vandstand kan turen stadig blive besværlig.
Bliv på stien: den bløde bund tåler ikke mange ekstra spor. Langs ruten kan man flere steder ane rester af gamle vandingskanaler, hvor vand fra åen tidligere blev brugt til at vande engen i tørre perioder.
Gangbroerne fører stien hen over de mest fugtige passager i ådalen, hvor eng, lavbund og vandløb ligger tæt.
Normalt kan man komme igennem uden gummistøvler, men ved meget høj vandstand kan turen stadig blive besværlig.
Bliv på stien: den bløde bund tåler ikke mange ekstra spor.
Langs ruten kan man flere steder ane rester af gamle vandingskanaler, hvor vand fra åen tidligere blev brugt til at vande engen i tørre perioder.
Kanalvej fører tilbage mod Stemmeværket, hvor Varde Å ligger for enden af vejen. Stedet hænger tæt sammen med den tidligere Ansager Kanal, som fra 1945 førte en stor del af vandet videre mod Karlsgårde.
Efter EU-LIFE-projektet i 2010 blev mere vand ført tilbage til Varde Ås naturlige løb. Vejen fik ny asfalt i 2012, efter tunge gravemaskiner havde brugt den som adgangsvej til ådalen. Over rabatten og det åbne land ses musvågen ofte på jagt.
Kanalvej fører tilbage mod Stemmeværket, hvor Varde Å ligger for enden af vejen.
Stedet hænger tæt sammen med den tidligere Ansager Kanal, som fra 1945 førte en stor del af vandet videre mod Karlsgårde.
Efter EU-LIFE-projektet i 2010 blev mere vand ført tilbage til Varde Ås naturlige løb.
Over rabatten og det åbne land ses musvågen ofte på jagt.
