Skovvejene er lagt som markante stjerner, og ved Syvstjernen mødes syv veje i ét centrum [[gps:55.58557519421296,8.902825726212479|Syvstjernen]].
Foto på vejI Klelund er det ikke kun træerne, der fortæller historie. Skovvejene er lagt som markante stjerner, og ved Syvstjernen mødes syv veje i ét centrum . Her mærker man tydeligt, at den gamle hede ikke bare blev tilplantet, men tegnet op med plan og vilje.
Før plantagen var området sandet hedelandskab. Under trækronerne ligger der stadig ældre spor: langdysser, en runddysse og gravhøje i og ved Klelund. Oldtidsminderne er tilgængelige med infoskilte, blandt andet ved Tinghøj og Jyndovn .
De fugtige partier fortæller en anden brugshistorie. I moserne har der tidligere været tørveindvinding, og det giver skoven et ekstra lag: ikke bare plantage og jagtlandskab, men også et arbejdslandskab, hvor jord, vand og brændsel har haft praktisk betydning.
I den sydlige del står mindestenen for et britisk Halifax-fly, der styrtede ned efter angreb fra en tysk natjager. Historien er voldsom, men stenen gør den konkret og lokal midt mellem skovvejene.
Villa Klelund hører med til ejerhistorien, men bygningen er privat og ikke tilgængelig. Færdslen bør ske på skovvejene og med respekt for skiltning.
Skovvejene er lagt som markante stjerner, og ved Syvstjernen mødes syv veje i ét centrum [[gps:55.58557519421296,8.902825726212479|Syvstjernen]].
Før plantagen var området sandet hedelandskab.
Under trækronerne ligger der stadig ældre spor: langdysser, en runddysse og gravhøje i og ved Klelund.
Oldtidsminderne er tilgængelige med infoskilte, blandt andet ved Tinghøj [[gps:55.576985,8.916132|Tinghøj]] og Jyndovn [[gps:55.572693,8.917688|Jyndovn]].
I moserne har der tidligere været tørveindvinding, og det giver skoven et ekstra lag: ikke bare plantage og jagtlandskab, men også et arbejdslandskab, hvor jord, vand og brændsel har haft praktisk betydning.
I den sydlige del står mindestenen for et britisk Halifax-fly, der styrtede ned efter angreb fra en tysk natjager.
Villa Klelund hører med til ejerhistorien, men bygningen er privat og ikke tilgængelig.
Færdslen bør ske på skovvejene og med respekt for skiltning.
Foto på vejI 1970’erne fik Klelund Plantage en lille privat flyveplads midt i skoven. Den var ikke til passagertrafik, men til plantagedrift under komtesse Edel Brockenhuus-Schack, gift Kaars Sijpesteijn.
Banen hænger sammen med fosforgødskning fra luften på den magre, sandede hedejord. Det er et skævt spor i skovhistorien: plantagen som arbejdslandskab, hvor et fly kunne blive lige så praktisk som en skovvej.
I 1970’erne fik Klelund Plantage en lille privat flyveplads midt i skoven.
Den var ikke til passagertrafik, men til plantagedrift under komtesse Edel Brockenhuus-Schack, gift Kaars Sijpesteijn.
Banen hænger sammen med fosforgødskning fra luften på den magre, sandede hedejord.
Foto på vejJyndovn i Klelund Plantage er en fredet langdysse, altså en aflang gravform fra yngre stenalder. Den er opgivet til cirka 74 meter i længden og 3 meter i bredden, men skal ikke forveksles med den større Store Jyndovn syd for Hovborg.
Oldtidsmindet er tilgængeligt med infoskilt . Som fredet fortidsminde må det ikke ændres eller beskadiges; her er stenalderen ikke rekonstrueret, men bevaret som et lavmælt spor mellem træerne.
Jyndovn i Klelund Plantage er en fredet langdysse, altså en aflang gravform fra yngre stenalder.
Den er opgivet til cirka 74 meter i længden og 3 meter i bredden, men skal ikke forveksles med den større Store Jyndovn syd for Hovborg.
Som fredet fortidsminde må det ikke ændres eller beskadiges; her er stenalderen ikke rekonstrueret, men bevaret som et lavmælt spor mellem træerne.
Foto på vejSyvstjernen er Klelunds mest tydelige skovgeometri: syv skovveje mødes i ét centrum . Vejstjernen hænger sammen med F.C. Moltkes idé om plantning i trekanter, adskilt af veje, der samledes i fem- og syvkantede stjerner.
Stedet viser plantagen som en tegning i terrænet. Før skoven var her sandet hedejord med lyng; her blev heden gjort til et reguleret arbejds- og skovlandskab.
Syvstjernen er Klelunds mest tydelige skovgeometri: syv skovveje mødes i ét centrum.
Vejstjernen hænger sammen med F.C. Moltkes idé om plantning i trekanter, adskilt af veje, der samledes i fem- og syvkantede stjerner.
Stedet viser plantagen som en tegning i terrænet.
Før skoven var her sandet hedejord med lyng; her blev heden gjort til et reguleret arbejds- og skovlandskab.
Foto på vejTinghøj er ikke stor: cirka 11 meter i diameter og knap én meter høj. Til gengæld er den tydelig som oldtidsminde med bevaret randstenskæde og et gravkammer midt på højen, dækket af en sten på omkring 2 gange 1,6 meter.
Navnet kan få stedet til at lyde som et gammelt tingsted, men kilderne beskriver netop denne Tinghøj som en runddysse fra bondestenalderen. Lidt sydligere lå en nu sløjfet gravhøj med fund af en stridsøkse og 750 ravperler.
Tinghøj er ikke stor: cirka 11 meter i diameter og knap én meter høj.
Til gengæld er den tydelig som oldtidsminde med bevaret randstenskæde og et gravkammer midt på højen, dækket af en sten på omkring 2 gange 1,6 meter.
Navnet kan få stedet til at lyde som et gammelt tingsted, men kilderne beskriver netop denne Tinghøj som en runddysse fra bondestenalderen.
Lidt sydligere lå en nu sløjfet gravhøj med fund af en stridsøkse og 750 ravperler.
Villa Klelund er plantagens historiske hovedbygning, opført efter ejerskiftet i 1919 og omtalt som et lille træslot. Den blev bygget som ejerbolig og hører til den del af Klelund, hvor plantagedrift, jagtmiljø og nye formuer efter 1. verdenskrig satte synlige spor.
Bygningen ligger i et privatejet naturområde og er ikke et almindeligt besøgssted. Den giver mest mening som et fast punkt i landskabet omkring stjernevejene og de gamle driftsbygninger.
Villa Klelund er plantagens historiske hovedbygning, opført efter ejerskiftet i 1919 og omtalt som et lille træslot.
Den blev bygget som ejerbolig og hører til den del af Klelund, hvor plantagedrift, jagtmiljø og nye formuer efter 1. verdenskrig satte synlige spor.
Bygningen ligger i et privatejet naturområde og er ikke et almindeligt besøgssted.
Den giver mest mening som et fast punkt i landskabet omkring stjernevejene og de gamle driftsbygninger.
