Udefra er det især mødet mellem de rå granitkvadre i kor og skib og de hvidkalkede dele, der gør bygningen let at aflæse: den gamle romanske kirke står stadig tydeligt, mens tårn, våbenhus og støttepiller fortæller om senere tilføjelser.
Horne Kirke er et lille sted med usædvanligt mange lag. Udefra er det især mødet mellem de rå granitkvadre i kor og skib og de hvidkalkede dele, der gør bygningen let at aflæse: den gamle romanske kirke står stadig tydeligt, mens tårn, våbenhus og støttepiller fortæller om senere tilføjelser.
Løft blikket mod tårnet. Øverst sidder den Teilmannske trane som vindfløj, en detalje der binder kirken til Nørholm gods og den slægt, der tidligere ejede kirken. Den samme trane dukker også op på andre kirker med tilknytning til Nørholm.
På kirkegården står Horne-stenen, et fragment af en runesten fundet i kirkegårdsdiget. Nationalmuseet gengiver indskriften som “Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj”, mens andre peger på, at sidste ord kan tolkes forskelligt, fordi en del af stenen mangler. Netop det gør stenen mere end en pæn fortidsgenstand: den er et stykke tekst med en revne i meningen.
Kirkegården er omgivet af stendige og hæk, og i diget findes slaggeblokke fra jernudvinding. De mørke rester af myremalm ligger side om side med kirkens granit og runestenens brudstykke — små spor af arbejde, tro og magt omkring Horne.
Udefra er det især mødet mellem de rå granitkvadre i kor og skib og de hvidkalkede dele, der gør bygningen let at aflæse: den gamle romanske kirke står stadig tydeligt, mens tårn, våbenhus og støttepiller fortæller om senere tilføjelser.
Øverst sidder den Teilmannske trane som vindfløj, en detalje der binder kirken til Nørholm gods og den slægt, der tidligere ejede kirken. Den samme trane dukker også op på andre kirker med tilknytning til Nørholm.
På kirkegården står Horne-stenen, et fragment af en runesten fundet i kirkegårdsdiget.
Nationalmuseet gengiver indskriften som “Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj”, mens andre peger på, at sidste ord kan tolkes forskelligt, fordi en del af stenen mangler.
Kirkegården er omgivet af stendige og hæk, og i diget findes slaggeblokke fra jernudvinding.
Horne-stenen er kun et fragment, men den bærer et stort navn: Ravnunge-Tue. Indskriften gengives som “Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj”, men slutningen er usikker, fordi en del af stenen mangler.
Stenen blev fundet i kirkegårdsdiget ved Horne Kirke og dateres bredt til ca. 900-1020. Fra 1872 til 1953 lå den i Nørholms have, før den kom tilbage til kirkegården. Et lille stykke granit med en lang omvej.
Horne-stenen er kun et fragment, men den bærer et stort navn: Ravnunge-Tue.
Indskriften gengives som “Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj”, men slutningen er usikker, fordi en del af stenen mangler.
Stenen blev fundet i kirkegårdsdiget ved Horne Kirke og dateres bredt til ca. 900-1020.
Fra 1872 til 1953 lå den i Nørholms have, før den kom tilbage til kirkegården.
