Ho Kirke er beskeden udefra: hvidkalket, lav og placeret roligt i den vestlige ende af Ho landsby.
Ho Kirke er beskeden udefra: hvidkalket, lav og placeret roligt i den vestlige ende af Ho landsby. Netop derfor kan kirkerummet overraske. Her er ikke kun et enkelt gammelt alter eller en døbefont, men et usædvanligt tæt lag af ældre inventar, hvor middelalderlige figurer, krucifiks og maritime spor står side om side.
Indenfor er det værd at lægge mærke til den runde korbue, de murede nicher og det flade bræddeloft, før blikket går videre til figurerne. Kirken har 23 katolske alterfigurer, som formentlig har hørt til ældre altertavler, og prædikestolen har en særlig baggrund: den er ombygget af et monstransskab, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af oblater.
Et af de mest iøjnefaldende stykker inventar er kirkeskibet, en lille galeon med kanoner. Det er ikke pynt uden lokal tyngde, men en gammel skibsmodel i en kirke tæt på Ho Bugt og det åbne kystlandskab.
Kirkegården ligger bag en hvidkalket mur mod vejen, mens landskabet åbner sig mod vest. Ho beskrives som en vej-klyngeby med en vejstruktur, der har været velbevaret gennem lang tid, og kirken passer ind i den lave, åbne landsby frem for at dominere den.
Ho Kirke er beskeden udefra: hvidkalket, lav og placeret roligt i den vestlige ende af Ho landsby.
Her er ikke kun et enkelt gammelt alter eller en døbefont, men et usædvanligt tæt lag af ældre inventar, hvor middelalderlige figurer, krucifiks og maritime spor står side om side.
Indenfor er det værd at lægge mærke til den runde korbue, de murede nicher og det flade bræddeloft, før blikket går videre til figurerne.
Kirken har 23 katolske alterfigurer, som formentlig har hørt til ældre altertavler, og prædikestolen har en særlig baggrund: den er ombygget af et monstransskab, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af oblater.
Et af de mest iøjnefaldende stykker inventar er kirkeskibet, en lille galeon med kanoner.
Det er ikke pynt uden lokal tyngde, men en gammel skibsmodel i en kirke tæt på Ho Bugt og det åbne kystlandskab.
Kirkegården ligger bag en hvidkalket mur mod vejen, mens landskabet åbner sig mod vest.
Ho beskrives som en vej-klyngeby med en vejstruktur, der har været velbevaret gennem lang tid, og kirken passer ind i den lave, åbne landsby frem for at dominere den.
Altertavlen blev opsat i 1753, da Ho Kirke fik en større fornyelse af inventaret. Den er ikke helt ny fra bunden: dele af en ældre tavle fra omkring 1600 er bygget ind i den nuværende tavle.
Malerierne stammer sandsynligvis fra den ældre tavle. I midten ses korsfæstelsen med Maria og Johannes, mens fløjene viser Moses og Jesus. Det mest særprægede er skikkelserne: usædvanligt høje og slanke, næsten strakt ud af proportion.
Altertavlen blev opsat i 1753, da Ho Kirke fik en større fornyelse af inventaret.
Den er ikke helt ny fra bunden: dele af en ældre tavle fra omkring 1600 er bygget ind i den nuværende tavle.
Malerierne stammer sandsynligvis fra den ældre tavle. I midten ses korsfæstelsen med Maria og Johannes, mens fløjene viser Moses og Jesus.
Det mest særprægede er skikkelserne: usædvanligt høje og slanke, næsten strakt ud af proportion.
