Pulte, kateter, tavler, grifler, skolebøger og anskuelsesbilleder holder stadig skolestuen samlet, så man kan sammenligne den gamle skolehverdag med nutidens skærme, tasker og whiteboards.
Hodde Gamle Skole virker netop, fordi den er så lille. Her er ikke langt fra dør til tavle, og rummet føles mere som en afbrudt time end som en udstilling. Pulte, kateter, tavler, grifler, skolebøger og anskuelsesbilleder holder stadig skolestuen samlet, så man kan sammenligne den gamle skolehverdag med nutidens skærme, tasker og whiteboards.
Der må røres ved tingene med måde, og fotografering er tilladt. Det gør stedet konkret uden at gøre det stort; man står tæt på de genstande, der ellers let bliver rene ord i skolehistorien.
Skolen ligger helt tæt ved Hodde Kirke, faktisk i kirkegårdsdiget. Placeringen siger noget om et landsbysamfund, hvor skole, kirke, præst og lærer hang tæt sammen, og hvor lærerens rolle også kunne række ind i kirkens liv.
Hverdagen i skolestuen var heller ikke løsrevet fra egnen omkring den. I Vestjylland kunne skolegangen indrette sig efter landbrugets rytme, så børnenes tid ved pultene ikke bare fulgte kalenderen, men også arbejdet udenfor.
Skolestuen kunne bruges i forbindelse med barnedåb om vinteren, når kirken var kold: gudmoderen og barnet kunne vente i den varme skolestue, før de skulle ind i kirken. Her bliver bygningens placering mere end praktisk; den fortæller, hvor tæt hverdagsliv og kirkeliv lå på hinanden.
Pulte, kateter, tavler, grifler, skolebøger og anskuelsesbilleder holder stadig skolestuen samlet, så man kan sammenligne den gamle skolehverdag med nutidens skærme, tasker og whiteboards.
Skolen ligger helt tæt ved Hodde Kirke, faktisk i kirkegårdsdiget.
I Vestjylland kunne skolegangen indrette sig efter landbrugets rytme, så børnenes tid ved pultene ikke bare fulgte kalenderen, men også arbejdet udenfor.
I Hodde Gamle Skole er kulden næsten en del af fortællingen. Skolestuen blev om vinteren varmet af én ovn, og der blev fyret med tørv.
I vinterhalvåret 1834-35 måtte nogle af de største skolepiger lægge tørv i kakkelovnen mellem timerne. Lærerens eget værelse var så svært at varme op, at det i de første år mest blev brugt om sommeren.
I Hodde Gamle Skole er kulden næsten en del af fortællingen. Skolestuen blev om vinteren varmet af én ovn, og der blev fyret med tørv.
I vinterhalvåret 1834-35 måtte nogle af de største skolepiger lægge tørv i kakkelovnen mellem timerne.
Lærerens eget værelse var så svært at varme op, at det i de første år mest blev brugt om sommeren.
