Hjedding Mejerimuseum er ikke et stort museum med lange sale. Pointen er næsten det modsatte: Her står et lille mejeri syd for Ølgod som et meget konkret sted for en idé, der voksede langt ud over bygningen.
Hjedding Mejerimuseum er ikke et stort museum med lange sale. Pointen er næsten det modsatte: Her står et lille mejeri syd for Ølgod som et meget konkret sted for en idé, der voksede langt ud over bygningen. I den gamle mejeribygning kan man følge, hvordan fælles ejerskab, ny teknik og praktisk landmandsfornuft blev samlet i én produktion.
Inde i mejeriet er det især udstyret, der gør fortællingen håndgribelig. Dampmaskinen, centrifugen, smørkærnen og æltebordet peger på en tid, hvor bedre smørkvalitet ikke bare var et spørgsmål om håndelag, men også om teknologi og organisering. Den lille Maglekilde-centrifuge og smørkærnen var en del af den forandring, som gjorde mejeridrift til noget fælles, effektivt og mere ensartet.
Hjedding-modellen handlede ikke kun om mejeri. Andelshaverne havde én stemme hver, uanset hvor mange køer de kom med, og ansvaret var fælles. Det gør stedet til et usædvanligt nøgternt stykke demokratihistorie: ikke en talerstol eller et rådhus, men et arbejdsrum med mælk, damp og smør som råstof.
Museet er ubemandet, og adgang sker via kode, når der er åbent. Vardemuseerne oplyser dog, at stedet aktuelt er midlertidigt lukket, så åbning bør tjekkes før en tur til Hjeddingvej.
Hjedding Mejerimuseum er ikke et stort museum med lange sale. Pointen er næsten det modsatte: Her står et lille mejeri syd for Ølgod som et meget konkret sted for en idé, der voksede langt ud over bygningen.
I den gamle mejeribygning kan man følge, hvordan fælles ejerskab, ny teknik og praktisk landmandsfornuft blev samlet i én produktion.
Inde i mejeriet er det især udstyret, der gør fortællingen håndgribelig. Dampmaskinen, centrifugen, smørkærnen og æltebordet peger på en tid, hvor bedre smørkvalitet ikke bare var et spørgsmål om håndelag, men også om teknologi og organisering.
Den lille Maglekilde-centrifuge og smørkærnen var en del af den forandring, som gjorde mejeridrift til noget fælles, effektivt og mere ensartet.
Hjedding-modellen handlede ikke kun om mejeri. Andelshaverne havde én stemme hver, uanset hvor mange køer de kom med, og ansvaret var fælles.
Museet er ubemandet, og adgang sker via kode, når der er åbent. Vardemuseerne oplyser dog, at stedet aktuelt er midlertidigt lukket, så åbning bør tjekkes før en tur til Hjeddingvej.
Niels Hansen Uhd var landmand på Egknudgaard ved Ølgod og manden, der udformede vedtægterne til Hjedding Andelsmejeri, indviet 10. juni 1882. Her blev andelstanken gjort praktisk med principper som ens afregning, stemmelighed og solidarisk ansvar.
Mindestenen blev rejst i den sydlige udkant af Ølgod Plantage, i dag tæt knyttet til Ølgod Byskov, og afsløret 19. juni 1910. Indskriften samlede idealet i tre ord: “Sandhed, Ærlighed og Trofasthed”.
Niels Hansen Uhd var landmand på Egknudgaard ved Ølgod og manden, der udformede vedtægterne til Hjedding Andelsmejeri, indviet 10. juni 1882.
Her blev andelstanken gjort praktisk med principper som ens afregning, stemmelighed og solidarisk ansvar.
Mindestenen blev rejst i den sydlige udkant af Ølgod Plantage, i dag tæt knyttet til Ølgod Byskov, og afsløret 19. juni 1910.
Indskriften samlede idealet i tre ord: “Sandhed, Ærlighed og Trofasthed”.
