Henne Kirke ligger højt i den vestlige ende af Henne Kirkeby, lidt nord for Filsø.
Henne Kirke ligger højt i den vestlige ende af Henne Kirkeby, lidt nord for Filsø. Udefra er den en tung granitkirke med romansk kerne og senere tilføjelser, men det er værd at lægge mærke til de små spor i murene: gamle dørsteder, bevarede romanske vinduer og billedkvadre i korets murværk.
Inde i kirken er fortællingen ikke én ren stilperiode. Her mødes romansk døbefont, gotisk altertavle, sidealtre og en sjælden unggotisk krucifiksgruppe. Et af de mere skæve indslag er alterbordspanelet med malerier af katolske officerer fra Kejserkrigen; et motiv, man ikke lige forventer i en vestjysk landsbykirke.
Ved kirken står informationstavler om en vikingetidig boplads ved Filsø. Arkæologerne tolker området som en specialiseret produktions- og omladningsplads, hvor vejen sandsynligvis endte ved søen, og hvor varer kunne flyttes videre ad Henne Mølleå. Fundene peger langt ud over Henne: fra Norge og Rhinen-området til Sortehavet og den arabiske verden. Den stille kirkebakke står dermed oven på et landskab, hvor både klæde, rav og langvejs forbindelser har sat spor.
Henne Kirke ligger højt i den vestlige ende af Henne Kirkeby, lidt nord for Filsø.
Udefra er den en tung granitkirke med romansk kerne og senere tilføjelser, men det er værd at lægge mærke til de små spor i murene: gamle dørsteder, bevarede romanske vinduer og billedkvadre i korets murværk.
Her mødes romansk døbefont, gotisk altertavle, sidealtre og en sjælden unggotisk krucifiksgruppe.
Et af de mere skæve indslag er alterbordspanelet med malerier af katolske officerer fra Kejserkrigen; et motiv, man ikke lige forventer i en vestjysk landsbykirke.
Ved kirken står informationstavler om en vikingetidig boplads ved Filsø.
Arkæologerne tolker området som en specialiseret produktions- og omladningsplads, hvor vejen sandsynligvis endte ved søen, og hvor varer kunne flyttes videre ad Henne Mølleå.
Fundene peger langt ud over Henne: fra Norge og Rhinen-området til Sortehavet og den arabiske verden.
Den stille kirkebakke står dermed oven på et landskab, hvor både klæde, rav og langvejs forbindelser har sat spor.
Altertavlen er ikke én stilren tidslomme, men flere lag oven på hinanden. Den begyndte som en sengotisk fløjaltertavle omkring 1500 og blev omkring 1600-1620 bygget ind i en større renæssanceopbygning.
I midtskabet står Nådestolsgruppen med Gudfader og Kristus, flankeret af Maria med barnet og en bispehelgen, formentlig Sankt Nikolaj. Farverne, man ser i dag, går især tilbage til barokstafferingen fra 1725, som blev hentet frem igen ved istandsættelsen i 1918.
Altertavlen er ikke én stilren tidslomme, men flere lag oven på hinanden. Den begyndte som en sengotisk fløjaltertavle omkring 1500 og blev omkring 1600-1620 bygget ind i en større renæssanceopbygning.
I midtskabet står Nådestolsgruppen med Gudfader og Kristus, flankeret af Maria med barnet og en bispehelgen, formentlig Sankt Nikolaj.
Farverne, man ser i dag, går især tilbage til barokstafferingen fra 1725, som blev hentet frem igen ved istandsættelsen i 1918.
