Dette stop handler om den store Amerikaudvandring set fra Skovlund/Ansager-egnen.
Dette stop handler om den store Amerikaudvandring set fra Skovlund/Ansager-egnen. Her bliver de store tal mindre abstrakte: unge mennesker fra landdistrikter brød op, forlod det kendte og satte kurs mod USA og prærieområder i blandt andet South Dakota og Montana.
Udvandringen var ikke bare eventyrlyst. Den hang sammen med et Danmark i forandring, hvor mange søgte væk fra landbruget, og hvor muligheden for jord i Nordamerika trak stærkt. For nogle blev rejsen mod Amerika en chance for at bygge noget selv; for andre blev den også mødet med afstand, slid, sygdom og hjemve.
Fortællingen om Anna og Johannes fra Ansager-egnen giver udvandringen ansigt. Deres rejse fører fra Danmark over Atlanten og videre til danske miljøer på prærien, hvor drømmen om jord og et nyt liv skulle prøves af i barske omgivelser.
De gamle udvandrerprotokoller viser, hvor konkret en sådan rejse kan spores: navn, alder, stilling, bopæl, fødested, bestemmelsessted og dato for rejsekontrakten. En Amerika-drøm kan derfor begynde som en lokal fortælling og ende som en linje i et arkiv – med et helt liv imellem.
Dette stop handler om den store Amerikaudvandring set fra Skovlund/Ansager-egnen.
Her bliver de store tal mindre abstrakte: unge mennesker fra landdistrikter brød op, forlod det kendte og satte kurs mod USA og prærieområder i blandt andet South Dakota og Montana.
Udvandringen var ikke bare eventyrlyst. Den hang sammen med et Danmark i forandring, hvor mange søgte væk fra landbruget, og hvor muligheden for jord i Nordamerika trak stærkt.
De gamle udvandrerprotokoller viser, hvor konkret en sådan rejse kan spores: navn, alder, stilling, bopæl, fødested, bestemmelsessted og dato for rejsekontrakten.
Anna Poulsen Vad og Jens Johannes Christensen Bank rejste ud som ugifte fra Ansager-egnen i 1905. De forlod Liverpool 25. februar med RMS Caronia og ankom til USA 6. marts, via Ellis Island.
Rejsen var ikke helt blind: passagerlisten angav Johannes’ bror Jens Christensen i Volin, South Dakota, som mål. For Anna stod samme adresse med relationen “brother-in-law”. Amerika-drømmen begyndte altså med både dampskib, papirspor og et konkret sted at gå i land i tankerne.
Anna Poulsen Vad og Jens Johannes Christensen Bank rejste ud som ugifte fra Ansager-egnen i 1905. De forlod Liverpool 25. februar med RMS Caronia og ankom til USA 6. marts, via Ellis Island.
Rejsen var ikke helt blind: passagerlisten angav Johannes’ bror Jens Christensen i Volin, South Dakota, som mål. For Anna stod samme adresse med relationen “brother-in-law”.
Den 14. marts 1906 blev Anna og Johannes gift i Irene, nabobyen til Volin i South Dakota, hvor de boede. Området var ikke tilfældigt dansk: mange skandinaviske, især danske, immigranter havde slået sig ned her i slutningen af 1800-tallet.
Kort efter ventede Anna parrets første barn. Samtidig fandt Johannes en annonce i den dansksprogede avis Dannevirke om en ny dansk koloni mod vest. Et bryllup i Irene blev dermed også begyndelsen på næste ryk ud på prærien.
Den 14. marts 1906 blev Anna og Johannes gift i Irene, nabobyen til Volin i South Dakota, hvor de boede.
Området var ikke tilfældigt dansk: mange skandinaviske, især danske, immigranter havde slået sig ned her i slutningen af 1800-tallet.
Samtidig fandt Johannes en annonce i den dansksprogede avis Dannevirke om en ny dansk koloni mod vest.
Dagmar i det nordøstlige Montana blev grundlagt som dansk koloni i 1906. Johannes Christensen var blandt de syv mænd, der drog vestpå, da det planlagte sted i North Dakota allerede var taget.
Hver mand tog et jordkrav på 160 acres. For Anna og Johannes betød drømmen om gratis jord et liv langt fra læge, skole, kirke og købmand. Kolonien fik dog hurtigt skole, og undervisningen foregik både på dansk og engelsk.
Dagmar i det nordøstlige Montana blev grundlagt som dansk koloni i 1906.
Johannes Christensen var blandt de syv mænd, der drog vestpå, da det planlagte sted i North Dakota allerede var taget.
Hver mand tog et jordkrav på 160 acres.
Kolonien fik dog hurtigt skole, og undervisningen foregik både på dansk og engelsk.
I 1909 blev Jens Johannes Christensen alvorligt syg i den danske koloni Dagmar i Montana. Kilderne er ikke helt enige om måned og dødsårsag, men dødsfaldet ramte en helt ung bosættelse, hvor Anna stod tilbage som 29-årig med to små børn, en farm og endnu et barn på vej.
Kirkegården var endnu ikke blevet anlagt, selv om spørgsmålet havde været drøftet. Johannes blev dermed en af de første, der gjorde den nødvendig.
I 1909 blev Jens Johannes Christensen alvorligt syg i den danske koloni Dagmar i Montana.
Kilderne er ikke helt enige om måned og dødsårsag, men dødsfaldet ramte en helt ung bosættelse, hvor Anna stod tilbage som 29-årig med to små børn, en farm og endnu et barn på vej.
Kirkegården var endnu ikke blevet anlagt, selv om spørgsmålet havde været drøftet. Johannes blev dermed en af de første, der gjorde den nødvendig.
I efteråret 1909 nåede et brev fra Anna hjem til Danmark: hun var kommet i vanskeligheder og havde brug for hjælp. Hendes 16-årige lillebror Ingvard blev sendt til USA og krydsede Atlanten med S/S Hellig Olav.
Anna stod alene med tre børn, efter at Jens Johannes var død af tyfus som farmer i den danske koloni Dagmar i Montana. Farmen blev solgt, og 20. maj 1910 vendte den lille familie tilbage til Danmark.
Hendes 16-årige lillebror Ingvard blev sendt til USA og krydsede Atlanten med S/S Hellig Olav.
Anna stod alene med tre børn, efter at Jens Johannes var død af tyfus som farmer i den danske koloni Dagmar i Montana.
