Dette er ikke et sted med store monumenter i de oplysninger, der findes her. Det er en lokal erindringshistorie knyttet til Ansager Station og byen omkring den: om de dage, hvor tyske flygtninge kom med tog og skulle fordeles videre til midlertidige opholdssteder.
Fortællingen begynder i Grindsted, hvor to fyldte tog med flygtninge fra Østpreussen via København ankom i befrielsesdagene. Ifølge den lokale beretning stod omkring 1.200-1.500 mennesker pludselig og skulle have mad, hjælp og husly i byen og omegnen.
Ansagers stille rolle
Ansager fik sin del af flygtningene. Nogle gik til fods, andre blev kørt i hestevogn til steder som missionshuset og Kærbæk Gamle Skole. Det gør historien konkret: ikke som en fjern krigsbegivenhed, men som mennesker på vej gennem små veje, skolebygninger og lokale forsamlingssteder.
En af de skarpeste detaljer er beretningen om fru brugsuddeler Nielsen, der fra sit vindue så de snavsede flygtningebørn, fik kogt vand og hentet baljer og selv vaskede børnene.
Et kort ophold med lange spor
Efter kort tid blev flygtningene sendt videre til Oksbøllejren, der blev Danmarks største lejr for tyske flygtninge efter krigen. I Ansager blev der dog også efterladt et tungt lokalt spor: fire små flygtningebørn blev begravet på Ansager kirkegård, alle under ét år gamle.
Kilder:Ansager Lokalhistoriske Arkiv via ansager.info - Da toget bragte flygtninge til AnsagerNetavisen Grindsted - Kærbæk Skole/Kvie SkoleFLUGT Museum - Refugee Camp Oksbøl
Dette er ikke et sted med store monumenter i de oplysninger, der findes her. Det er en lokal erindringshistorie knyttet til Ansager Station og byen omkring den: om de dage, hvor tyske flygtninge kom med tog og skulle fordeles videre til midlertidige opholdssteder.
Fortællingen begynder i Grindsted, hvor to fyldte tog med flygtninge fra Østpreussen via København ankom i befrielsesdagene. Ifølge den lokale beretning stod omkring 1.200-1.500 mennesker pludselig og skulle have mad, hjælp og husly i byen og omegnen.
En af de skarpeste detaljer er beretningen om fru brugsuddeler Nielsen, der fra sit vindue så de snavsede flygtningebørn, fik kogt vand og hentet baljer og selv vaskede børnene.