Frederikshåb Plantage er ikke bare en tæt nåleskov. Den ligger i kanten af Randbøl Hede, hvor flyvesand, indlandsklitter og plantage mødes, og hvor skoven gradvist får mere løvtræ mellem de ældre rødgraner.
Frederikshåb Plantage er ikke bare en tæt nåleskov. Den ligger i kanten af Randbøl Hede, hvor flyvesand, indlandsklitter og plantage mødes, og hvor skoven gradvist får mere løvtræ mellem de ældre rødgraner. På en gåtur kan landskabet skifte fra skovvej til åbne hedestræk og sandede former, der fortæller om et område præget af sandflugt.
Syvårssøerne midt i plantagen er et af de steder, der ikke helt retter sig efter forventningerne. Søerne følger grundvandets højde og kan derfor både være vandfyldte og tørre; enten som åbent sølandskab med sandstrande eller som flade, tidligere søbunde med spredte træer.
Et andet særkende er De rygende bjerge ved Lille og Store Rygbjerg. Klitterne har navn efter sandflugten, hvor de kunne ligne bjerge, der røg. Her knytter landskabet sig også til fortællingen om landsbyen Rygbjerg, som ifølge optegnelser havde otte gårde, men siden forsvandt uden synlige spor.
Plantagen rummer flere synlige lag af historie: skovvejen Langs Egene med dige fra de første plantninger, røser fra oldtiden og rester efter 2. verdenskrigs flyverskjul. Dyrelivet er også en del af oplevelsen, men kræver ro; krondyr er sky, og natravnens snurrende sang hører især forsommeraftenerne til.
Frederikshåb Plantage er ikke bare en tæt nåleskov. Den ligger i kanten af Randbøl Hede, hvor flyvesand, indlandsklitter og plantage mødes, og hvor skoven gradvist får mere løvtræ mellem de ældre rødgraner.
På en gåtur kan landskabet skifte fra skovvej til åbne hedestræk og sandede former, der fortæller om et område præget af sandflugt.
Syvårssøerne midt i plantagen er et af de steder, der ikke helt retter sig efter forventningerne. Søerne følger grundvandets højde og kan derfor både være vandfyldte og tørre; enten som åbent sølandskab med sandstrande eller som flade, tidligere søbunde med spredte træer.
Et andet særkende er De rygende bjerge ved Lille og Store Rygbjerg. Klitterne har navn efter sandflugten, hvor de kunne ligne bjerge, der røg.
Her knytter landskabet sig også til fortællingen om landsbyen Rygbjerg, som ifølge optegnelser havde otte gårde, men siden forsvandt uden synlige spor.
Plantagen rummer flere synlige lag af historie: skovvejen Langs Egene med dige fra de første plantninger, røser fra oldtiden og rester efter 2. verdenskrigs flyverskjul.
Dyrelivet er også en del af oplevelsen, men kræver ro; krondyr er sky, og natravnens snurrende sang hører især forsommeraftenerne til.
Syvårssøerne ligger i “Klitterne” i Frederikshåb Plantage, hvor indlandsklitter og midlertidige søer er en del af Natura 2000-området Randbøl Hede og klitter.
Navnet bygger på en gammel iagttagelse: søerne dukkede omtrent op hvert syvende år. I praksis følger de grundvandets højde, og selv meget regn garanterer ikke vand. Nogle år kan stedet være sølandskab med sandstrande, andre år åbne, flade søbunde mellem klitter og plantage.
Syvårssøerne ligger i “Klitterne” i Frederikshåb Plantage, hvor indlandsklitter og midlertidige søer er en del af Natura 2000-området Randbøl Hede og klitter.
Navnet bygger på en gammel iagttagelse: søerne dukkede omtrent op hvert syvende år.
I praksis følger de grundvandets højde, og selv meget regn garanterer ikke vand.
Nogle år kan stedet være sølandskab med sandstrande, andre år åbne, flade søbunde mellem klitter og plantage.
