Fiskerhusene står som et lavmælt kulturspor ved Ringkøbing Fjord.
Fiskerhusene står som et lavmælt kulturspor ved Ringkøbing Fjord. Det er ikke et sted med store armbevægelser, men et sted hvor de små bygninger og det åbne fjordlandskab fortæller om arbejde, ventetid og transport på vandet.
Husene var redskabsskure for fjordfiskere og kaldes lokalt “Æ`fiskehuus”. I dag er det især samspillet mellem husene, fjorden og den flade horisont, der gør stedet værd at forstå: her lå et lille knudepunkt, før veje og broer gjorde transporten lettere.
Stedet fungerede som landingsplads og udskibningssted for handel med beboerne på Holmsland Klit. Vanddybden var god nok til, at fladbundede pramme kunne sejle helt ind, mens hestevogne kunne køres ud i vandet, så lasten blev flyttet direkte fra vogn til pram.
En af de konkrete varer var teglsten fra Rydbjerg Teglværk. Fortællingen er næsten mere fysisk end romantisk: vogne i vandkanten, pramme tæt på land og tabte sten, som ifølge Historisk Atlas stadig kan findes på fjordbunden.
Omkring 100 meter syd for fiskerhusene lå den gamle vejkro Klokmosehuse, også kendt som smugkroen “Krass-ud”. Den beskrives som den sidste i rækken af smugkroer mellem Stauning og Ringkøbing; et navn med mere bid end pynt.
Fiskerhusene står som et lavmælt kulturspor ved Ringkøbing Fjord.
Husene var redskabsskure for fjordfiskere og kaldes lokalt “Æ`fiskehuus”.
Stedet fungerede som landingsplads og udskibningssted for handel med beboerne på Holmsland Klit.
Vanddybden var god nok til, at fladbundede pramme kunne sejle helt ind, mens hestevogne kunne køres ud i vandet, så lasten blev flyttet direkte fra vogn til pram.
En af de konkrete varer var teglsten fra Rydbjerg Teglværk.
Fortællingen er næsten mere fysisk end romantisk: vogne i vandkanten, pramme tæt på land og tabte sten, som ifølge Historisk Atlas stadig kan findes på fjordbunden.
Omkring 100 meter syd for fiskerhusene lå den gamle vejkro Klokmosehuse, også kendt som smugkroen “Krass-ud”.
Den beskrives som den sidste i rækken af smugkroer mellem Stauning og Ringkøbing; et navn med mere bid end pynt.
