Egtvedpigens Fodspor følger landskabet, hvor Vejle Ådal og Egtved Ådal mødes: op på skrænter, ned mod vandløb og gennem skiftet mellem åbne overdrev og tættere bevoksning.
Egtvedpigens Fodspor følger landskabet, hvor Vejle Ådal og Egtved Ådal mødes: op på skrænter, ned mod vandløb og gennem skiftet mellem åbne overdrev og tættere bevoksning. Det er ikke en tur, der kun handler om at komme frem; undervejs skifter terrænet karakter nok til, at man mærker ådalen i benene.
Området er fredet og kuperet, med tørre, næringsfattige partier side om side med våde og frodige steder. Enge, moser, små heder, krat og kildevæld ligger tæt, og det giver gode betingelser for et rigt plante- og dyreliv. Kig især efter overgangen mellem de græssede overdrev og de fugtigere dalstrøg; det er her, ådalen viser sin lidt ujævne, levende mosaik.
Navnet trækker på Egtvedpigen, som blev begravet ved Egtved Holt i bronzealderen. Ved Egtved Holt kan turen kobles med en afstikker til den rekonstruerede gravhøj, mens Egtvedpigens Verden formidler historien ude i landskabet uden traditionelle museumsrum. Den historiske fortælling ligger ikke som pynt oven på naturen, men som en påmindelse om, at mennesker har bevæget sig i de samme dale i mere end 3.000 år.
Vær opmærksom på, at oplysningerne om ruten varierer mellem den oprindelige 14 km-rute, en 7 km etape og en nyere 12,5 km orange markeret dagsrute. Tjek derfor aktuel ruteføring lokalt, før turen planlægges.
Egtvedpigens Fodspor følger landskabet, hvor Vejle Ådal og Egtved Ådal mødes: op på skrænter, ned mod vandløb og gennem skiftet mellem åbne overdrev og tættere bevoksning.
Området er fredet og kuperet, med tørre, næringsfattige partier side om side med våde og frodige steder. Enge, moser, små heder, krat og kildevæld ligger tæt, og det giver gode betingelser for et rigt plante- og dyreliv.
Navnet trækker på Egtvedpigen, som blev begravet ved Egtved Holt i bronzealderen.
Ved Egtved Holt kan turen kobles med en afstikker til den rekonstruerede gravhøj, mens Egtvedpigens Verden formidler historien ude i landskabet uden traditionelle museumsrum.
Vær opmærksom på, at oplysningerne om ruten varierer mellem den oprindelige 14 km-rute, en 7 km etape og en nyere 12,5 km orange markeret dagsrute.
Ved Tågelundgård Plantage ligger en parkeringsplads med adgang til en kort rundtur på omkring 3–3,4 km. Ruten går ad skovveje gennem nåletræsplantage og videre langs lyngklædte skrænter, hvor Egtved Ådal begynder at vise tænder.
Undervejs er der registreret udsigtspunkt og borde-bænke, og området ligger i kanten af et kuperet ådalslandskab med overdrev, kilder og rigkær som naturmæssig baggrund.
Ved Tågelundgård Plantage ligger en parkeringsplads med adgang til en kort rundtur på omkring 3–3,4 km.
Ruten går ad skovveje gennem nåletræsplantage og videre langs lyngklædte skrænter, hvor Egtved Ådal begynder at vise tænder.
Undervejs er der registreret udsigtspunkt og borde-bænke, og området ligger i kanten af et kuperet ådalslandskab med overdrev, kilder og rigkær som naturmæssig baggrund.
Parkeringspladsen syd for Nybjerg Mølle er startpunkt for den gule rute “Nybjerg mølle”. Den registrerede tur er 4,5 km, men med op til 27,5 % stigning er den mere benarbejde end længden antyder.
Ruten går langs begge sider af Egtved Ådal med udsigtspunkter og åbne overdrev, som holdes lysåbne af heste og kvæg. Selve Nybjerg Mølle er privat, så oplevelsen ligger i ådalen omkring den.
Parkeringspladsen syd for Nybjerg Mølle er startpunkt for den gule rute “Nybjerg mølle”.
Den registrerede tur er 4,5 km, men med op til 27,5 % stigning er den mere benarbejde end længden antyder.
Ruten går langs begge sider af Egtved Ådal med udsigtspunkter og åbne overdrev, som holdes lysåbne af heste og kvæg.
Selve Nybjerg Mølle er privat, så oplevelsen ligger i ådalen omkring den.
Nybjerg Mølle er et af de tydelige kulturspor i Egtved Ådal, hvor vandløbenes fald tidligere blev brugt som energi. Den nuværende rødkalkede møllebygning med stråtag er fra 1850, og møllen var oprindeligt kornmølle med to underfaldshjul.
Her blev der malet mel helt frem til 1991. Ved naturgenopretning i 1990 blev kanalerne sløjfet, så vandets vej gennem det gamle mølleanlæg ændrede sig. I dag er møllen privat bolig.
Nybjerg Mølle er et af de tydelige kulturspor i Egtved Ådal, hvor vandløbenes fald tidligere blev brugt som energi.
Den nuværende rødkalkede møllebygning med stråtag er fra 1850, og møllen var oprindeligt kornmølle med to underfaldshjul.
Her blev der malet mel helt frem til 1991.
Ved naturgenopretning i 1990 blev kanalerne sløjfet, så vandets vej gennem det gamle mølleanlæg ændrede sig.
I dag er møllen privat bolig.
På skrænterne ned mod Egtved Ådal er hestene ikke pynt i landskabet, men arbejdsdyr. Deres græsning er med til at holde overdrevene lysåbne, så lave overdrevsplanter ikke bliver skygget væk af høje urter, buske og træer.
Netop de stejle, tørre jorde rummer overdrev af national betydning med sjældne planter, svampe og insekter. Hold afstand til dyrene, bliv på stierne og lad madpakken blive i tasken.
På skrænterne ned mod Egtved Ådal er hestene ikke pynt i landskabet, men arbejdsdyr.
Deres græsning er med til at holde overdrevene lysåbne, så lave overdrevsplanter ikke bliver skygget væk af høje urter, buske og træer.
Netop de stejle, tørre jorde rummer overdrev af national betydning med sjældne planter, svampe og insekter.
Hold afstand til dyrene, bliv på stierne og lad madpakken blive i tasken.
