Der er gratis entré.
Bundsbæk Mølle er ikke fast åben hele året, så kontrollér de aktuelle åbningsdage, hvis du vil ind i møllen. Der er gratis entré. På udvalgte sommer- og arrangementsdage bemander frivillige møllere stedet, maler korn og fortæller om anlægget. På nogle af disse dage serveres også kaffe og kage i møllestuerne.
Møllen er en af Vestjyllands få bevarede og stadig fungerende vandmøller. Når vandet sætter hjul og kværne i gang, foregår forklaringen midt mellem aksler, tandhjul og gammelt træværk – ikke foran en slukket museumsmodel. I møllestuerne skifter perspektivet til hverdagen hos mølleren og familien, der boede tæt på arbejdspladsen.
Fra møllen går et afmærket spor på cirka 2 km, markeret med gule trekanter. Den længere rute mod Dejbjerg Bakker er 4,5 km én vej og 9 km tur-retur gennem områder med møllesø, kildevæld, mose, skov og hedebakke.
Nær møllen findes også naturlegeplads, grovsmedje, bageri med stenovn og en sti gennem Bjørnemosen mod Rakkerhuset. I mosen kan man møde hugorme; de er fredede. Her er vandet både drivkraft og landskab: møllesø, eng og mose forklarer, hvorfor møllen ligger netop her.
Der er gratis entré.
På udvalgte sommer- og arrangementsdage bemander frivillige møllere stedet, maler korn og fortæller om anlægget.
Møllen er en af Vestjyllands få bevarede og stadig fungerende vandmøller.
I møllestuerne skifter perspektivet til hverdagen hos mølleren og familien, der boede tæt på arbejdspladsen.
Fra møllen går et afmærket spor på cirka 2 km, markeret med gule trekanter.
Den længere rute mod Dejbjerg Bakker er 4,5 km én vej og 9 km tur-retur gennem områder med møllesø, kildevæld, mose, skov og hedebakke.
Nær møllen findes også naturlegeplads, grovsmedje, bageri med stenovn og en sti gennem Bjørnemosen mod Rakkerhuset.
I mosen kan man møde hugorme; de er fredede.
Bjørnemosen er den våde modvægt til møllens træværk og kværne: et fredet eng- og moseområde, hvor høj grundvandstand og mager, sur bund giver plads til en usædvanligt varieret plantevækst.
Mosen er kendt for orkidéer, blandt andet maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og plettet gøgeurt. De tælles årligt mellem maj og juli, og alle orkidéer er fredede. Fra Bundsbæk Mølle fører en svellebelagt natursti gennem området; færdsel skal ske på de afmærkede stier.
Bjørnemosen er den våde modvægt til møllens træværk og kværne: et fredet eng- og moseområde, hvor høj grundvandstand og mager, sur bund giver plads til en usædvanligt varieret plantevækst.
Mosen er kendt for orkidéer, blandt andet maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og plettet gøgeurt.
De tælles årligt mellem maj og juli, og alle orkidéer er fredede.
Fra Bundsbæk Mølle fører en svellebelagt natursti gennem området; færdsel skal ske på de afmærkede stier.
De gule blomster på stor skjaller er fanget helt tæt, hvor de grønne bægerblade danner en tydelig ramme om kronbladene. I juni står engplanter som denne friskt i sommerlyset ved Bundsbæk Mølle, og makrobilledet fremhæver både form, farve og de fine detaljer i blomsten
De grønne bægerblade er markante her og gør blomsten let at kende i nærbilledet
De blå eng-forglemmigej står tæt i græsset med klare gule midter, som får de små blomster til at træde tydeligt frem. I juni giver de et friskt, lavt farvespil langs de grønne kanter ved Bundsbæk Mølle, hvor forårsblomstringen stadig præger vegetationen
De gule midter gør blomsterne lette at få øje på, selv om de er ganske små
I sommervarmen sidder den røde vandnymfe stille på bladene, hvor sollyset fremhæver den klare farve. Juni er en aktiv tid for vandnymfer, og ved Bundsbæk Mølle kan de opleves tæt på fugtige områder, hvor de ofte hviler mellem korte flyveture
Den spinkle krop og de klare farver gør vandnymfen let at få øje på i solskin
Ude i Bjørnemosen ligger Rakkerhuset, også kaldet Bjørnemosehuset, som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle sti fra Bundsbæk Mølle fører gennem mosen hertil, men sporet kan være trampesti, og årstid og plantevækst kan gøre turen mere eller mindre let.
De sidste beboere var Mette Mus og Niels Kvembjerg, omtalt som Jyllands sidste rakkere. De levede af kålhave, et par geder, lidt jagt og fiskeri, daglejerarbejde – og i hårde vintre fattighjælp og tiggeri.
Ude i Bjørnemosen ligger Rakkerhuset, også kaldet Bjørnemosehuset, som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af 1800-tallet.
Den gamle sti fra Bundsbæk Mølle fører gennem mosen hertil, men sporet kan være trampesti, og årstid og plantevækst kan gøre turen mere eller mindre let.
De sidste beboere var Mette Mus og Niels Kvembjerg, omtalt som Jyllands sidste rakkere.
De levede af kålhave, et par geder, lidt jagt og fiskeri, daglejerarbejde – og i hårde vintre fattighjælp og tiggeri.
