Søndergade var tæt på Ansagers gamle handelscentrum, hvor hotel, købmandsgård, håndværk og små butikker lå samlet. I krøniken bliver gaden til en flyttedag uden husnumre: alle kendte alligevel hinanden.

Huset var lavt, gulkalket og havde en lille gartnerforretning i den ene ende. Tørvehuset rummede både brændsel og lokum, indtil spisekammeret måtte afgive plads til “træk og slip”. Om vinteren blev børnenes senge varmet med mursten fra ovnen.