Ansager Kirke ligger tæt ved torvet, hævet nok til at den stadig fungerer som et pejlemærke i byen.
Ansager Kirke ligger tæt ved torvet, hævet nok til at den stadig fungerer som et pejlemærke i byen. Udefra er det især murene, der gør stedet værd at standse ved: de ældste dele er ikke kun granit, men okkerbrun sand-al fra egnen. Det giver bygningen en mørkere, mere jordbundet karakter end mange andre landsbykirker.
Løft blikket mod spiret. Her sidder den nørholmske trane som vindfløj, et synligt spor efter forbindelsen til Nørholm og Teilmann-slægten. Det er en lille detalje, men den gør kirken let at kende: Ansager har ikke bare et spir, men en fugl på toppen.
Inde i kirken ligger tidslagene tæt. Den romanske døbefont står sammen med en renæssanceprædikestol, bevarede helgenfigurer fra en ældre altertavle og kalkmalerier i tårnrummet. Altertavlen rummer maleriet af Lazarus’ opvækkelse, som har sin egen lille plads i kirkens fortælling.
Kirken er stadig i brug, så kirkelige handlinger går foran almindelige besøg. Fotografering er tilladt, dog ikke under handlinger. Det mest Ansager-agtige ved kirken er måske netop kombinationen af jordfarvede mure og en trane i vinden.
Ansager Kirke ligger tæt ved torvet, hævet nok til at den stadig fungerer som et pejlemærke i byen.
Udefra er det især murene, der gør stedet værd at standse ved: de ældste dele er ikke kun granit, men okkerbrun sand-al fra egnen.
Løft blikket mod spiret. Her sidder den nørholmske trane som vindfløj, et synligt spor efter forbindelsen til Nørholm og Teilmann-slægten.
Inde i kirken ligger tidslagene tæt. Den romanske døbefont står sammen med en renæssanceprædikestol, bevarede helgenfigurer fra en ældre altertavle og kalkmalerier i tårnrummet.
Altertavlen rummer maleriet af Lazarus’ opvækkelse, som har sin egen lille plads i kirkens fortælling.
Kirken er stadig i brug, så kirkelige handlinger går foran almindelige besøg. Fotografering er tilladt, dog ikke under handlinger.
Midt i altertavlen fra 1839 sidder Caspare Christina Juliane Ulrikke Preetzmanns maleri af Lazarus’ opvækkelse, malet i 1838. Kristus står ved graven med hånden løftet mod Lazarus i ligklæder, mens Marta, Maria og vidnerne samler sig omkring underet.
Maleriet er særligt, fordi det i dag er det eneste kendte arbejde fra Preetzmanns hånd. Rammen er også værd at lægge mærke til: egyptisk inspireret klassicisme med lotussøjler, fronton og palmegrene.
Midt i altertavlen fra 1839 sidder Caspare Christina Juliane Ulrikke Preetzmanns maleri af Lazarus’ opvækkelse, malet i 1838.
Kristus står ved graven med hånden løftet mod Lazarus i ligklæder, mens Marta, Maria og vidnerne samler sig omkring underet.
Maleriet er særligt, fordi det i dag er det eneste kendte arbejde fra Preetzmanns hånd.
Rammen er også værd at lægge mærke til: egyptisk inspireret klassicisme med lotussøjler, fronton og palmegrene.
