Default image
Elgaard ©
76 km

Trøjborg Slotsruin

Trøjborg Slotsruin ligger cirka 12 km nord for Tønder i Visby i Sønderjylland. Navnet Trøjborg stammer sandsynligvis fra det græske Troja.

Borgen blev opført i 1300-tallet på en 30 × 30 m stor banke. Trøjborg nævnes i 1347 i et brev fra hertug Valdemar af Sønderjylland som hertug Valdemar Atterdags slot. I 1407 kom det i dronning Margretes besiddelse, men senere pantsattes det til Ribe bispestol.

Trøjborg i 1950. Fra Danmark på Film, Det Danske Filminstitut.

Efter reformationen i Danmark i 1536 tilfaldt de gejstlige godser kronen, og kong Frederik 2. overdrog borgen til Daniel Rantzau som tak for hans fortjenester i krigen mod svenskerne. Omkring 1580 lod Peter Rantzau den oprindelige middelalderborg nedrive for i stedet at opføre et renæssanceslot på stedet. Da Rantzau-slægten uddøde i 1658, forfaldt slottet langsomt.

Trøjborg er i 2014 ejet af Søren Degn Clausen, som driver landbrug på gården. Endvidere udlejes dele af hovedbygningen til ferielejligheder og selskaber.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk