Default image
Karsten Madsen ©
54 km

Nørre Omme kirkegård

I århundreder har der været kirkegård rundt om vores kirke, »de dødes have«. De dødes have bliver holdt i smukkeste stand, og det gør at mange nyder bare at gå en tur på kirkegården. I den forstand er de dødes have også de levendes have. Det vil menighedsrådet i Nørre Omme gerne udbygge lidt.

Sansehaven er flyttet ind på kirkegården

Tanken er, at man kan gå på opdagelse mellem gravene og finde åbne steder, hvor der er plantet noget, der appellerer til sanserne. Til sydvest har vi noget for smag, til nordvest noget, der føles hårdt eller blødt, til nordøst er der farver for øjet, til sydøst er der dufte af alle slags. Man kan sætte sig ved et lille bord og drikke sin medbragte kaffe - og man kan gå ind i kirken og tænke gode og livgivende tanker.

Frivillige er med

Menighedsrådet bruger nogle medhjælpertimer på vedligeholdelsen af sansehaven på Nr. Omme kirkegård, men det er lokale frivillige, som tager sig af tilplantning og udskiftning af planterne.

Sansehaven er for alle, som kommer forbi eller lægger en lille udflugt omkring kirkegården. Der er meget at opleve og tænke over, for haven er både de dødes og de levendes. I den forstand er sansehaven et mødested med livets vilkår.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk