Default image
Karsten Madsen ©
9 km

Nørholm Vandmølle

I sommermånederne er møllen åben for offentligheden enkelte søndage. Møllehuset er beboet og er privat, så hold afstand, men gå en tur rundt på skovsiden af søen.

Det har været en travl mølle og den største i Ribe amt. Foruden herregården malede den korn for 215 gårde og 41 huse, som dækkede et område på 6.593 tdr. land.

De nuværende bygninger er fra slutningen af 1700-tallet hvor godsejer Rosenørn Teilmann foretog en gennemgribende ombygning.

Nørholm Vandmølle blev ubrugelig, da man under 2. Verdenskrig udvidede Karlsgårde Vandkraftværk og tog det meste vand væk fra åen og dermed møllen. Siden har den været uvirksom, men er blevet vedligeholdt af Nørholms ejere.

I 2008 blev en gennemgribende restaurering påbegyndt med lokale håndværkere.

Karlsgårde Vandkraftværk er nu nedlagt og Varde Å ført tilbage til sit oprindelige løb, så der nu igen føres vand til møllen. Man kan se den i drift i begrænsede tidsintervaller i månederne juli og august.

Der er to faste åbningsdage: Mølledagen, der ligger den 3. søndag i juni, samt Varde Å Dag, der afholdes i august måned. For grupper kan der efter aftale med Nørholm Gods arrangeres besøg hele året.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk