Lyne gamle elværk
©
21 km

Lyne gamle elværk

Elværket blev opført i 1913, som et af Danmarks første andels elektricitetsværker.

I midten af 50’erne blev værket nedlagt, og bygningerne blev brugt til andet formål. I 1999 overtog lokale borgere ejendommen og påbegyndte restaureringen. Efter mange års frivilligt arbejde står der nu et fint lille funktionsdygtigt elværk..

Når den store 3-cyl. Buhk 110 hk motor, der trækker to 44KW dynamoer, sættes i omdrejninger lyder der en salig tøffede lyd. Også de mindre enkeltcylindret diselmotor kan ses og ikke mindst høres i funktion.

Få et kært gensyn med elektriske apparater, som mange af os er vokset op med. Måske er jeres håndmikser eller krøljernet iblandt. Der er støvsugere, røremaskiner og boremaskine af ældre design samt mere eksotisk udstyr, der med elektricitetens forunderlige kraft kunne helbrede alt fra fodvorter til depressioner.

Få en levende rundvisning på værket, krydret med anekdoter fra elektricitetens barndom, eller gå rundt og rør ved og prøv det gamle udstyr.

Det gamle elværk har til huse på Nørhedevej 23A, Lyne, 6880 Tarm. Åben 1. og 3. torsdag i måneden fra kl. 13-17

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk
1