Givskud Zoo
©
39 km

Givskud Zoo

Tag på safari i Givskud Zoo i egen bil eller en safaribus. Kom helt tæt på dyrene og kør bl.a. ud over de afrikanske savanner, hvor næsehornene holder til, og hvor giraffer og zebraer krydser vejen lige foran jer. Gå på opdagelse til fods og mød gorillaer, elefanter og ulve.

Parken byder også på leg, hygge og nærvær for store og små. Nyd parkens små oaser og lad børnene boltre sig på de store legepladser.

Mød tyrannosaurus rex

I parken kan du gå gennem Danmarks største dinosaurudstilling. Her er 50 forskellige dinosaurer i naturlig størrelse – lige fra den allerstørste planteæder på omkring 40 meter til den dødsensfarlige kødæder Tyrannosaurus Rex.

Løver spiser ikke biler

Mange gæster i parken har afprøvet ovenstående teori i praksis uden en skramme og har fået en fantastisk oplevelse, kun adskilt fra dyrenes konge af en tynd glasrude.

Først når alle bilens ruder er lukkede, bliver du sluset gennem dobbelte porte ind til løveflokken. Bliv i bilen og afvent hjælp, hvis bilen skulle gå i stå.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk
1