Default image
Karsten Madsen ©
50 km

Fjordenhus

Fjordenhus er Vejles nye ikoniske bygning på havnen og hovedsæde for Kirk Kapital A/S. Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har designet bygningen, der præsenterer nye byggeteknikker og kunstværker. Stueetagen er åben for offentligheden mellem kl. 07.00 og 24.00.

På 1. sal ligger den eksklusive gourmetrestaurant, Restaurant Lyst. Interiør og service i restauranten er designet af Olafur Eliassons Studio. Kirk Kapitals kontorer befinder sig på de to øverste etager. Om natten er Fjordenhus oplyst indefra og minder om et fyrtårn.

Fjordenhus er en sammentrækning af fjordens hus og henviser til bygningens placering i vandet ud for Havneøen i Vejle Fjord. Det er kunstneren selv der har navngivet bygningen. der blev indviet lørdag den 9. juni 2018.

Bølgen

Tæt på Fjordenhus ligger et andet iøjnefaldende byggeri kaldet Bølgen. Det er et boligbyggeri, der er inspireret af Jørn Utzons operahus i Sydney og det kuperede landskab omkring Vejle Fjord.

Henning Larsen Architects har tegnet byggeriet, som er det hidtil dyreste boligprojekt vest for Storebælt med 115 luksuslejligheder fordelt på 14.000 m2.

Kun 2 ud af de 5 bølger blev opført i 2009 pga finanskrisen. De resterende 3 bølger stod færdige i 2017

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk