Egtvedpigens Fodspor  etape 1
©
32 km

Egtvedpigens Fodspor etape 1

En helt ny, naturskøn vandrerute på 14 km gennem et yderst varieret landskab. 'Egtvedpigens Fodspor', som den hedder, snor sig igennem noget af Danmarks smukkeste natur.

Etape I udgør med 7km knap halvdelen af ruten.

Ruten rummer netop det, som gør, at en vandretur scorer toppoint: Den er varieret, har en god længde, rummer ro, ren natur, gode kulturfortællinger og smukke udsigter.

Hele ruten på 14km tager 4-5 timer alt efter tempo og pauser. Du kommer op at vandre på skrænterne langs Vejle og Egtved Å med fantastiske udsigter. Landskabet veksler mellem åbne overdrev og tætte bevoksninger. Der er åer og søer, og en righoldig natur med masser af dyr, fugle, insekter, planter og svampe.

Egtvedpigen og hendes folk vandrede i dette område for mere end 3.000 år siden. Den unge kvinde på 16-18 år døde en sommerdag i året 1370 f. Kr. Hun blev begravet i en egetræskiste sammen med sine personlige ejendele og forseglet i en gravhøj ved Egtved Holt.

Fortællingen om Egtvedpigen og mange flere, samt et tydeligt kort over vandreruten, kan du finde på de skilte, der er opstillet ved otte P-pladser langs ruten. Rutens er markeret med tydelige orange pile hele vejen.

Kort og parkering Flere små vandreruter

Parkering ved Tågelund Plantage

Stor parkeringsplads ved Tågelundgård Plantage hvor der ved siden af den orange sti "Egtvedpigens forspor" med rødt er markeret en kort 3-km let tur på ca. 1 time ad skovvej og sti gennem nåletræsplantage og langs lyngklædte skrænter.

Et af landets fineste overdrev ligger på ådalens skrænter, med en stor bestand af den sjældne bredbægret ensian og de tre orkidearter skov- og bakkegøgelilje samt plettet gøgeurt.

Parkering ved Nybjerg Mølle

Fra parkeringspladsen syd for Nybjerg Mølle udgår en gul rute på 4-km. En krævende tur på ca. 2 timer langs begge sider af Egtved Ådal over flotte græssede overdrev.

Vand en vigtig energikilde

Der har ligget mere end 35 vandmøller i Vejle Ådal. Nybjerg Mølle fra 1850 er en af dem og ligger ved Egtved Å. Det er den eneste mølle i landet med intakt mølleri til at male boghvede.

I starten af 1990’erne ved et naturgenopretningsprojekt blev Egtved Å ført uden om møllesøen. Det fjernede vandet til de store undervandshjul på møllen.

Heste som naturplejere

Skrænterne ned mod Egtved Ådal rummer en række fine overdrev, der er et resultat af vedvarende græsning. Overdrevene giver ideelle livsbetingelser for orkidearter.

Heste hjælper med deres afgræsning til med at pleje naturen.

Ansager Byudvikling
e-mail: info@comevisit.dk
1